Nyheder

EU-dom: Virksomheder skal lette kronisk syges arbejde

Det bliver sværere at fyre kronisk syge medarbejdere, og virksomheder har pligt til at lette arbejdet for dem.

Hvis du er kronisk syg, skal din arbejdsplads komme dig i møde ved eksempelvis at tilbyde nedsættelse af arbejdstid eller hæve-/sænkebord for at lette dit arbejde.

Det har EU-Domstolen afgjort torsdag i sagen om Jette Ring og Lone Skouboe Werge, der begge mener, at de er blevet uretmæssigt fyret.

Sagen får stor betydning på danske arbejdspladser og for tusindvis af langtidssyge danskere. Med afgørelsen forventes det nemlig, at det bliver generelt sværere at fyre medarbejdere i forbindelse med kronisk sygdom.

Afgørelsen siddestiller handicap og kronisk sygdom og betyder, at de særlige rettigheder for handicappede på arbejdsmarkedet fremover også gælder for mennesker med kronisk sygdom.

Dermed indgår fravær på grund af kronisk sygdom ikke i funktionærlovens 120-dages-regel. Den siger, at man kan opsiges med en måneds varsel, når man inden for 12 måneder har været sygemeldt i alt 120 dage og fået løn.

Det er fagforeningen HK, der har kørt den sammenlagte sag med de to kvinder. Den blev af Sø- og Handelsretten vurderet som principiel og derfor sendt videre til EU-domstolen.

Med EU-Domstolens afgørelse bliver den enkelte sag dog sendt tilbage til den nationale domstol i Danmark, der skal træffe den endelige afgørelse.

I 2005 blev Jette Ring fyret for at have været fraværende på arbejdet i over 120 dage på grund af leddegigt. Dengang tilbød hendes arbejdsplads, Dansk Almennyttigt Boligselskab, hende ikke hæve-/sænkebord, og hun blev heller ikke tilbudt deltidsarbejde.

Sagen er slået sammen med sagen om Lone Skouboe Werge, der i 2003 var involveret i et trafikuheld, hvor hun fik piskesmæld, der førte til, at hun blev sygemeldt på fuld tid på grund af smerter.

I 2005 blev hun fyret fra firmaet Pro Display med henvisning til 120-dages-reglen.

Læs nyheden - klik her



Tilmeld CCF's nyhedsbrev - klik her




Af CCF den 13/04/13



Snak om lortet
Som Paw og Martin... ... Læs mere
Af CCF den 13/06/13

De Autoimmune indtager Bornholm
”Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn” ... Læs mere
Af CCF den 11/06/13

Butikken er åbnet
Besøg CCF-shoppen ... Læs mere
Af CCF den 05/06/13

Anne-Mette Aagaard er ny CCF-ambassadør
Vinder af Copenhagen Marathon 2013 ... Læs mere
Af CCF den 25/05/13

Verdens IBD Dag, afholdes i Danmark den 16. maj 2013
Den gode samtale ... Læs mere
Af CCF den 08/05/13

Ny effektiv kur mod tarmlidelser
Hør radioudsendelsen ... Læs mere
Af CCF den 07/05/13

KIT- og Socialrådgiveren sidder klar
Rådgivning til CCF-medlemmer ... Læs mere
Af CCF den 22/04/13

CCF-nyhedsbrev marts 2013
Abonnenter modtager nyhedsbrevet hurtigere ... Læs mere
Af CCF den 03/04/13

Forskningsuddeling 2013
CCF støtter forskning i IBD ... Læs mere
Af CCF den 26/03/13

Sidste nyt

13/04/13
Funktionærlovens 120-dages-regel. ... 
 
13/06/13
Som Paw og Martin... ... 
 
11/06/13
”Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn” ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member
member