Hvad er arbejdsevne?
Og hvorfor kan det være vigtigt at din arbejdsevne er beskrevet?
Ordet "arbejdsevne" anvendes ofte i relation til sager som er funderet i Jobcentrene og hvor borgeren på grund af indgribende sygdom, handicap eller lignende er udfordret i forhold til at varetage et arbejde på helt almindelige vilkår.
I forhold til sager med Handicaptillæg og SU, er arbejdsevnen også relevant at beskrive.
Arbejdsevnen er et del-element af Funktionsevnen og det er rimeligt at antage, at hvis en person har store problemer og udfordringer med en væsentlig reduceret funktionsevne så er der også store udfordringer med arbejdsevnen.
Er der varige (livslange) problemer med at du ville kunne varetage et job på almindelige vilkår eller studere på fuldtid med et studiejob ved siden af, så er det yderst relevant at få beskrevet din (rest-)arbejdsevne
Hvis der er tale om en decideret arbejdsprøvning via praktik igennem dit jobcenter, så husk at det kan være vigtig at der er en beskrivelse af din generelle funktionsevne, dette forr at kunne lave en korrekt vurdering af arbejdsevnen.
En arbejdsevne beskrives minimum ud fra følgende forhold:
- En tilbundsgående beskrivelse af dine individuelle og konkrete skånebehov
- Hvor effektiv du er i en given opgave; målt i procenter op i mod en person uden nedsat arbejdsevne som klarer en opgave fuldt ud og til normeret tid
- Hvis der er behov for hjælpemidler skal dette også belyses.
I enkelte tilfælde kan det være praktisk umulig at iværksætte en praktisk afklaring af arbejdsevnen. Funktionsevnen kan være alt for lav til at praktik er mulig.
I disse tilfælde er det et lovkrav at Kommunen udarbejder en grundig og tilbundsgående beskrivelse af din funktionsevne.