Mikroskopisk kolit - hvad er det?

Find en diskussionsgruppe om emnet: klik her
Informationshæftet kan også hentes som PDF-fil: klik her

Mikroskopisk kolit er et navn eller en betegnelse, som er anvendt siden 1980 til at beskrive en sygdom hos patienter med kronisk, vandig diaré og normale fund ved røntgen- og kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi), men med mikroskopisk betændelse i vævsprøver fra tyktarmens slimhinde.
 
Mikroskopisk kolit omfatter to sygdomsenheder, som benævnes henholdsvis kollagen kolit  og lymfocytær kolit. Begge sygdomsenheder giver anledning til vedvarende eller periodisk ublodig, vandig diaré.
I meget sjældne tilfælde findes der dog en tredje: eosinofil kolit.
Eosinofil kolit er en tarmbetændelse, hvor det især er en speciel leukocyt (hvidt blodlegeme), som er involveret i betændelsen. Denne eosinofile leukocyt ses især ved allergi og der er ofte hos personer med anden allergisk sygdom, som kan udvikle eosinofil colitis. Behandlingen er binyrebarkhormon.

Sygdom og forløb
Som regel er almentilstanden god og vægten normal, men mange patienter (40%) har haft et mindre vægttab før diagnosen stilles, formentlig fordi der ofte er et let øget tab af fedt i afføringen ved sværere diaré. Hovedsymptomet er vandige diaréer op til 20 gange i døgnet, men hyppigst 4-6 gange i døgnet med et døgnvolumen på ½-1 liter. Omkring ¼ af patienterne med mikroskopisk kolit har også natlig diaré. Kun i sjældne og meget svære tilfælde kan der være op til 5 liter diaré i døgnet. Diaréhyppigheden og -volumenet har sammenhæng med graden af betændelsesforandringer i tyktarmsslimhinden. Mange patienter (40%) oplever også periodisk krampagtige mavesmerter, der næsten altid svinder umiddelbart efter tarmtømning, og som skyldes, at væske/afføring udspiler et afsnit af tyktarmen. Nogle patienter kan opleve periodisk kvalme (20%) eller generende luftudspiling (10%) - og enkelte (5%) har i perioder ledsmerter.

Forekomst
Mikroskopisk kolit er indtil for nylig anset at være en relativt sjælden tilstand. Hyppigheden er imidlertid øget de seneste årtier, og ifølge de seneste opgørelser fra Sverige er antallet af nye tilfælde siden 1985 steget fra 3,7 til 6,1 årligt per 100.000 indbyggere for kollagen kolit og fra 3,1 til 5,7 årligt per 100,000 indbyggere for lymfocytær kolit. I undersøgelser fra USA og Spanien angives forekomsten aktuelt at være op til 15,7 per 100.000 indbyggere for kollagen kolit og 14,4 per 100.000 indbyggere for lymfocytær kolit. Gennemsnitsalderen ved diagnose er 64 år for kollagen kolit og 59 år for lymfocytær kolit. Kollagen kolit forekommer hyppigst hos midaldrende kvinder, som udgør 80% af patienterne, mens der kun er en lille overvægt af kvinder blandt patienter med lymfocytær kolit.


Årsagen til kollagen og lymfocytær kolit?
Hvordan fastslår man diagnosen?
Behandling af mikroskopisk kolit
Hvad kan jeg selv gøre?
Skal jeg ændre min kost?
Hvordan er prognosen?
Sammenfatning af mikroskopisk kolit




Årsagen til kollagen og lymfocytær kolit?
Årsagen til mikroskopisk kolit er ukendt, men både kollagen og lymfocytær kolit formodes at opstå som følge af et uhensigtsmæssigt samspil mellem tarmens normale mikroflora (tarmbakterierne) og det lokale immunapparat i tarmslimhinden hos genetisk disponerede individer.
 
Den mest overbevisende evidens for, at en endnu ukendt faktor i tarmindholdet (mest sandsynligt bakterier) spiller en væsentlig rolle i sygdomsudviklingen ved kollagen kolit, er påvisningen af, at både symptomer (diaré) og mikroskopiske forandringer i tyktarmen (fortykket kollagenbånd og øget antal immunceller i overfladelaget) normaliseres efter kirurgisk udshuntning (isolering) af tyktarmen og anlæggelse af en såkaldt ileostomi (kunstig tyndtarmsåbning på maven). Denne iagttagelses betydning understreges af, at patienterne får tilbagefald af diaré og på ny mikroskopisk betændelse i tyktarmen, når den normale tarmkontinuitet genskabes efter nedlæggelse af ileostomien.
 
Mikroskopisk kolit er også foreslået at skyldes et abnormt immunforsvar eller at være en autoimmunsygdom. Denne hypotese er bl.a. baseret på, at mikroskopisk kolit optræder hyppigere hos patienter med autoimmunsygdomme som fxskjoldbruskkirtelsygdomme med for højt eller for lavt stofskifte (Basedow´s sygdom, myxødem), sukkersyge (diabetes mellitus), glutenintolerans (coeliaki), visse bindevævs- (Sjögren’s sygdom, Raynaud’s sygdom) og hudsygdomme (psoriasis) samt kronisk leddegigt (reumatoid artrit). Det er også meddelt, at der hos op til 12% af patienter med lymfocytær kolit i deres nærmeste familie, findes kronisk inflammatorisk tarmsygdom (ulcerøs colitis eller Crohn´s sygdom) eller glutenintolerans (coeliaki).
 
Foruden en arvelig disposition knyttet til vævstypen, er det også foreslået, at et stort og langvarigt forbrug af gigtmidler, tidligere infektioner med visse tarmbakterier (Yersinia, clostridier) og manglende optagelse af galdesyrer i tyndtarmen kunne spille en rolle i udviklingen af mikroskopisk kolit. Endelig er der påvist en abnormt øget produktion af visse signalstoffer og betændelsesmarkører (nitrogen oxid, prostaglandiner, histamin, TGF-beta, VEGF, MMP-1 og TIMP-1) i tarmslimhinden hos patienter med mikroskopisk kolit. Indtil videre er årsagen eller årsagerne til mikroskopisk kolit dog uafklarede og må afvente resultaterne af ny forskning på dette område.




Hvordan fastslår man diagnosen?
Hvis de karakteristiske kliniske symptomer er til stede, og kikkertundersøgelse af tyktarmen viser en normalt udseende slimhinde, kan diagnosen stilles med stor sikkerhed, hvis der i vævsprøver fra tyktarmsslimhinden påvises mikroskopisk betændelse med et øget antal immunceller i epitelet (overfladecellelaget) og et underliggende fortykket kollagenbånd (kollagen kolit) eller et øget antal immunceller i overfladeepitelet uden fortykket kollagenbånd (lymfocytær kolit). De mikroskopiske forandringer er dog ikke så specifikke, at diagnosen kan stilles med sikkerhed ud fra mikroskopien alene.
 
Mikroskopisk kolit findes hos ca. 10% af de patienter, der rutinemæssigt undersøges for kronisk diaré og har en normal kikkertundersøgelse af tyktarmen. Der er de seneste årtier observeret en stigende hyppighed af mikroskopisk kolit, hvilket formentlig skyldes, at lægerne er mere opmærksomme på sygdommen, og at der i uddannelsen gøres opmærksom på, at der også ved normal kikkertundersøgelse af tyktarmen bør tages vævsprøver fra flere afsnit af tyktarmen – også den højre side - hvis patienten har kronisk diaré. Symptomer på mikroskopisk kolit kan mistolkes (både af lægen og patienten) som ”irritabel tyktarm” (colon irritabile), men debutalderen er lavere ved ”irritabel tyktarm” og perioder med diaré veksler med forstoppelse, og selv et mindre vægttab forekommer sjældent.
 
Alle patienter med kollagen kolit har et fortykket kollagenbånd umiddelbart under overfladecellerne i tyktarmen, dvs. en fortykkelse af dén basale bindevævsmembran, der også findes under overfladecellerne hos normale. Desuden ses et øget antal immunceller (T-celler) under og specielt i laget af overfladeceller. Ved lymfocytær kolit ses også et øget antal immunceller, men ikke noget fortykket kollagenbånd.
 
Rutinemæssige laboratorieundersøgelser er som regel normale, og urinanalyser såvel som afføringsdyrkninger er negative. For at stille diagnosen, er det nødvendigt, at man på forhånd har mistanke om mikroskopisk kolit, som så kan bekræftes ved mikroskopisk undersøgelse af vævsprøver fra tyktarmsslimhinden.

Til toppen


Behandling af mikroskopisk kolit
Der findes ingen forebyggende behandling. Symptomatisk behandling mod diaré kan gives som loperamid (fx Imodium®, Propiden®, Dialope®), der fås i håndkøb, men dette påvirker ikke den mikroskopiske betændelse i tarmslimhinden. Da der ikke gives medicintilskud til loperamid, er medicinen relativt kostbar, hvis der er behov for op til 6 tabletter daglig for at undgå diaré. Loperamid er dog ufarligt og kan anvendes, fx når man véd, at det er vanskeligt at få adgang til et toilet.
 
Kolestyramine (Questran®= anion-bytter), som binder galdesyrer og andre negative ioner i tarmindholdet, angives også at være virksomt, men det kan ikke anbefales, når man ser på effektivitet og pris.
 
5-aminosalicylsyrebehandling (fx Asacol®, Pentasa®, Mesazal®), der anvendes rutinemæssigt i behandlingen af ulcerøs kolit, anbefales ofte og kan forsøges, men en systematisk undersøgelse af effekten af denne behandling på mikroskopisk kolit er aldrig gennemført.
 
I den første kontrollerede medicinafprøvning fra 1999 på patienter med kollagen kolit anvendtes bismuth-subsalicylat. Selv om der kun indgik 14 patienter i denne undersøgelse, fandtes der en overbevisende effekt på diaréen. Bismuth kan imidlertid ikke længere købes i Danmark, hvor det er afregistreret af sikkerhedshensyn, fordi bismuth ophobes i kroppen ved længere tids brug og så virker giftigt.
 
For få år siden (2002-2003) gennemførtes i alt 3 kontrollerede kliniske undersøgelser af et binyrebarklignende stof (budesonid), som viste sig at være virksomt over for såvel diaréen som de mikroskopiske betændelsesforandringer i tarmslimhinden hos patienter med mikroskopisk kolit. Det kunne også vises, at livskvaliteten blev bedre hos 70-80% af patienterne.
 
Budesonid er markedsført i Danmark som Entocort® ogBudenofalk®. Medicinen, som er receptpligtig, bør dog kun gives i perioder på få måneder efter lægeordination, når der er stillet en sikker diagnose. Det er fordi budesonid er et prednisonlignende stof (dvs. steroid = binyrebarkhormon), der principielt har de samme bivirkninger som andre binyrebarkhormonpræparater (påvirker binyrens egenproduktion af hormoner samt blodtrykket, saltstofskiftet, blodsukkerregulationen og kalkstofskiftet). Stoffet er mindst ligeså virksomt som prednisolon, men i modsætning til prednisolon virker budesonid primært lokalt i tarmslimhinden efter indgift via munden som kapsler (3 kapsler = 9 mg daglig i 4 uger, som forsøges nedtrappet med 1 kapsel = 3 mg de næste 1-2 måneder). Den medicin, der når ind i blodbanen (portåreblodet) nedbrydes hurtigt og effektivt i leveren, hvor over 90% inaktiveres allerede i første kredsløb. Derfor giver budesonid i korrekt dosering ikke anledning til væsentlige systemiske steroidbivirkninger.
 
Der er også udført et pilotforsøg med et probiotikum (levende bakterier af typen E. coli Nissle 1917), som viste sig at have virkning på diaréen ved tilførsel til patienter med mikroskopisk kolit. Denne behandlingsform må dog indtil videre betegnes som eksperimentel.
 
Baseret på erfaringerne fra foreliggende undersøgelser af medicineffekter, tilrådes patienter med mikroskopisk kolit så vidt mulig at undgå gigtmidler i lægemiddelgruppen ”antireumatika”, fx Ibuprofen®, Diclofenac® (såkaldte NSAID = non-steroide antiinflammatoriske medikamenter), selv om årsagssammenhængen endnu er uklar.




Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt, at der stilles en sikker diagnose, før behandling med budesonid forsøges. Kender man først diagnosen, er det vigtigt, at du selv medvirker til at indskrænke medicinsk behandling til perioder, hvor diaré er en væsentlig gene, som hæmmer den normale livsførelse.





Skal jeg ændre min kost?
Der er ikke belæg for at ændringer i kosten hjælper på den mikroskopiske betændelse, men brug af stoffer som kan stimulere tarmsekretionen (fx koffein) samt gigtmidler bør undgås. Fiberrig kost med fibertilskud kan afhjælpe lettere diaré, mens visse krydderier, fedtholdige spiser, mælkeprodukter og citrusfrugter kan forværre diaréen hos nogle, mens andre tolererer alle fødeemner, også selv om de har symptomer.




Hvordan er prognosen?
Mikroskopisk kolit er en godartet sygdom med et godartet forløb, men nogle patienter kan være invaliderede i perioder af hyppige og svære diaréer. Sygdomstilstanden svinger mellem aktive og inaktive perioder, men både symptomerne og de mikroskopiske forandringer i tyktarmsslimhinden svinder spontant efter 6 måneder hos ca. 33% af patienterne med kollagen kolit og ca. 60% af patienterne med lymfocytær kolit. Der findes dog ingen sikre tal for denne tilbøjelighed til spontan helbredelse, og systematiske erfaringer fra kontrollerede behandlingsforsøg er begrænsede til kollagen kolit og de 8 uger, som de gennemførte kontrollerede kliniske undersøgelser varede.
 
Der er ingen overdødelighed ved nogen af de to former for mikroskopisk kolit, dvs. at der ikke er nogen øget risiko for død sammenlignet med normalbefolkningen, og sygdommen udvikles ikke til tyktarmskræft.



Sammenfatning af mikroskopisk kolit
Hovedsymptomet ved mikroskopisk kolit er kronisk, vandig diaré, oftest hos midaldrende kvinder (80%). Rutinemæssige laboratorieundersøgelser og kikkert- og røntgenundersøgelse af tyktarmen er normale. Mistanke om mikroskopisk kolit bekræftes ved vævsprøver fra både højre og venstre side af tyktarmen. Behandling med budesonid (Entocort® ellerBudenofalk®) i 4 uger fulgt af aftrapning over 4 til 8 uger er virksom i de fleste tilfælde. Forløbet er godartet, og der forekommer ikke tarmkræft hyppigere end i normalbefolkningen.
 
En række spørgsmål er endnu uafklarede. Det vides ikke med sikkerhed, hvor ofte sygdommen spontant går i ro, således at ´den ikke længere kan defineres. Der er heller ingen sikker viden om, hvor længe en patient med symptomer skal behandles med fx budesonid for at opnå det bedst mulige resultat på lang sigt. Sædvanligvis er det nødvendigt at behandle med aftagende doser i 4-12 uger, men i klinisk praksis har det vist sig, at nogle patienter kan undgå hyppige tilbagefald, hvis de blot får 1 kapsel = 3 mg hver anden dag (ikke systematisk undersøgt). Indtil videre må det anbefales, at behandling undgås i de perioder, hvor der kun er lettere diaré, for at undgå bivirkninger.


Læs om mikroskopisk kolit (PDF) - klik her


Til toppen

Sidste nyt

24/05/17
Ph.d.-studerende vil kortlægge i alt 820 mavetarmpatienters livstil, miljø og vaner ... 
 
15/05/17
Den 10. maj udkom bogen "Top trimmede tarme". Bogen er skrevet af forfatterne bag bogser ... 
 
01/05/17
Der er nu åben for tilmelding til årets Voksenkursus og Ungekoloni ... 
 


Gå til nyhedsarkiv


Nyhedsbrev

Tilmeld dig Colitis-Crohn Foreningens nyhedsbrev, så modtager du de seneste nyheder om forskning, CCF-arrangementer, kurser, politik, aktiviteter i diskussionsgrupperne og meget mere.

Tilmeld nyhedsbrevet
member
member
member