Socialrådgiver > Fradrag > Særligt befordringsfradrag


Særligt befordringsfradrag efter ligningsloven § 9D
Udgifterne for befordring i egen bil mellem hjem og arbejdsplads, kan man få dækket efter Ligningslovens § 9D, såfremt man ikke kan benytte offentlige transportmidler.
  • Det skal være dokumenteret arbejdskørsel
  • Det skal være dokumenteret fra behandlende læge, at man ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af sygdom.
  • Årsopgørelsen kan efterreguleres 3 år tilbage.
Du kan kontakte dit lokale Skattecenter og imod betaling af et gebyr få tilsagn fra Skat om du er berettiget til særligt befordringsfradrag. Det er vigtigt, at din behandlede læge kan dokumentere, at du ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af kronisk sygdom.
Hvis du har arbejdsgiverbetalt befordring, herunder firmabil til fri rådighed for privatkørsel, vil du ikke være berettiget til dette fradrag.

Beregning af fradrag
Der er et bundfradrag på 2.000 kr., når fradraget beregnes. Hvis der findes offentlig transport, og udgiften til billigste offentlige transport er under 2.000 kr. er bundfradraget i stedet udgiften til billigste offenlige transport.

Eksempel uden offentlig transport
Du kører 6.000 km mellem hjem og arbejde om året. Der findes ikke offentlig transport. Der er en bundgrænse på 2.000 kr., som du ikke kan få fradrag for. Satsen for erhvervsmæssig kørsel er 3,53 kr. pr. km  (2017). For de første 20.000 km herefter 1,93 kr.pr. km.
Dit fradrag bliver: 6.000 km x 3,53 kr. = 21.180 fratrukket bundgrænse 2.000 kr. = 19.180 kr.

Eksempel med offentlig transport
Du kører 6.000 km mellem hjem og arbejde om året. Der findes offentlig transport, og udgiften hertil er 1.800 kr. Satsen for erhvervsmæssig kørsel er 3,53 kr. pr. km (2017)
Dit fradrag bliver 6000 x 3,53 kr. = 21.180 kr. fratrukket en bundgrænse 1.800 kr. = 19.380 kr.


 
 

Sidste nyt

18/11/24
Det nye nummer af CCF Magasinet udsendes fra fredag den 22. november. ... 
 
07/11/24
Tak for jeres deltagelse! ... 
 
30/10/24
Igen i år uddeler vi midler til medlemmer med behov for økonomisk støtte. ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member