Nyheder
Sådan ser vi ud… resten er historie
Læs historien… og del den så :-)
---
Hej, mit navn er Louise og det her er min historie.
Jeg er 20 år gammel og læser til daglig datalogi på Aalborg Universitet. Jeg er lige nu på mit tredje semester.
Jeg blev diagnosticeret med colitis ulcerosa i 1996, i en alder af 2 år. Lægerne mener dog, at jeg højst sandsynligt er født med det.
Jeg havde en barndom med megen medicinskift og mange sygedage, men med hjælp fra min fantastiske familie gennemførte jeg folkeskolen med flotte karakterer. Gymnasiet er den samme historie. Jeg har gennemført en HTX, men kun med hjælpen fra min familie og studievejlederen, som forklarede min sag og høje fraværsprocent til rektor.
Jeg prøvede at skjule min historie i starten af gymnasiet, men indså hurtigt, at det ville være meget nemmere, hvis folk vidste hvad der foregik hver gang jeg var fraværende flere dage af gangen. Jeg har været åben omkring det lige siden og bliver aldrig genert over at skulle fortælle det.
Jeg havde i efteråret 2013 et slemt udbrud, som resulterede i en akut indlæggelse på en uge, med en masse medicin og smertestillende. Det var så slemt, at de overvejede at akut-operere mig. Det skete heldigvis ikke. Jeg kom ovenpå igen, men ikke uden mén. Jeg endte på anti-depressive, fordi lægen var bange for jeg ikke kunne takle det pludselige udbrud selv. Jeg snakkede også med en psykolog, som hjalp mig med at forstå at det ikke var min skyld. Dette udbrud har dog gjort, at jeg lever med næsten en konstant frygt for operation. Min nuværende medicin er *R… med 4-5 ugers mellemrum, da jeg ikke kan klare længere tid imellem behandlinger. Jeg har aldrig været oppe på de standard 8 uger, men medicinen har heldigvis virket næsten hele tiden de sidste 5 år.
Jeg er ikke bange for at snakke om sygdommen og er rigtig glad for, når folk spørger, hvad det egentlig er jeg fejler, når jeg fortæller dem, jeg er syg. Så ved jeg, at de i det mindste har fået informationen fra en person, som ved noget om det.
Det dyk, jeg tog i 2013, beviste endnu en gang, hvor fantastiske venner og familie kan være. Jeg mistede en stor del af mit første semester på universitet på grund af sygdom. Men med hjælp fra mine venner fra studiet og støtten fra mine forældre, kom jeg igennem det, næsten uden ar.
Al denne støtte har gjort, at jeg ved hvor vigtigt det er, at have mennesker man stoler på omkring sig. Jeg var aldrig nået helt til universitet uden mit bagland. De har gjort mig stærkere og til den person jeg er i dag.
Louise Damborg Frederiksen
---
* produktnavn slettet/ændret
Del billedet/historien - vær med til at nedbryde tabuer og sætte fokus på Mave- tarmsygdomme.
Historien er fra vores Facebookside - https://www.facebook.com/colitiscrohnforeningen
Af CCF den 05/12/14
