Nyheder

CCF-nyhedsbrev november 2012

Hej besøgende på CCF.dk,

God fornøjelse med læsningen af Colitis-Crohn Foreningens nyhedsbrev
(Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du vil have det hurtigere - og direkte i e-postkassen)

-------

Der er altid plads til en mere...

Når der er tale om nye og specialiserede Facebookgrupper.

Tre stykker er det blevet til i denne omgang (alle "Lukket"*):
IBD og kost
Forældre til børn med IBD
Kvinder med IBD

I den første gruppe er der fokus på kostens betydning - og hvad kan man tåle?
Et oplagt sted at dele madopskrifter :-)

Gruppe nummer to, er beregnet til forældre med børn der har fået konstateret IBD. Hvordan tackler man hverdagen og hvordan hjælper man sine børn bedst muligt?

Den sidste gruppe er kun for kvinder (mandegrupper kan oprettes, efter behov...) der har IBD.
Samtaleemnerne i gruppen kunne fx omhandle kvindespecifikke områder, såsom graviditet.
Vera Slyk Pedersen (CCF) er administrator.

Man skal være oprettet som bruger på Facebook (gratis), for at kunne blive medlem af grupperne.


Link til nyheden
-------

Julearrangement

Indbydelse til medlemsmøde med fokus på kost, ernæring og Fodmap

Klinisk diætist Bettina Birk, vil holde et oplæg om hvad man kan spise når sygdommen er i udbrud, og hvordan vi får dækket vores behov for blandt andet proteiner. Derudover vil emnet fordøjelsesproblemer også blive belyst.

Fodmap er en australsk diæt, hvor man de første 6-8 uger undgår madvarer med kulhydrater. Derefter går man målrettet i gang med at undersøge, hvilke andre fødevarer kroppen kan tåle. Diæten er primært rettet mod patienter med diagnosen irritabel tyktarm, men undersøgelser har vist, at ca. 40 % af colitis og Crohn patienter også lider af irritabel tyktarm. Ofte glider det bare i baggrunden, når vi har så mange andre ting at slås med. Undersøgelser har vist at diæten har positiv effekt på ca. 75 % af deltagerne.

Dette spændende arrangement vil finde sted:
Tirsdag d. 4. december 2012 kl. 18.30
Nykøbing F. Sygehus, Fjordvej 15
4800 Nykøbing F, Mødelokale Solsikken

Vi starter med et let måltid, og ca. 19.30 starter den faglige del. Foreningen vil være vært ved sandwich, vand, kaffe/the og julesmåkager.

Alle har adgang til arrangementet, så I er meget velkommen til at tage familie og venner med.

Af praktiske hensyn bedes man tilmelde sig til undertegnede senest torsdag d. 29. november 2012 på tlf. 22 93 98 40 eller mail: mofriha(at)gmail.com


Link til nyheden
-------

Ungemøde

Er du stadig ung?

Og er du medlem af CCF?? - som er gratis (p.t.)

Så mangler du kun at tilmelde dig årets sidste ungemøde - som også er gratis.

Aktionen starter d. 24. november, 2012 - præcis kl. 11.45 - hos Citybowling, Rugårdsvej 46, 5000 Odense C.

Medbring kun dig selv, "alt" er gratis.

Bowlingen ruller kl. 12.00 og slutter... med lækker buffet i bowlingcentret.

Sædvanen tro, er alt gratis for dig :-) Selv din transport (den billigste DSB-billet).

Der er desværre ikke plads til alle, men dem der skynder sig har en chance.

Du er ung hvis du er mellem 16-30 år, og hvis du skynder dig at tilmelde dig (senest den 20. november) på info(at)ccf.dk, så er du næsten sikker på en plads.


Link til nyheden
-------

Ormekuren er tilbage

Parasitter, æg, grise og aber... meget er i spil når løsningen skal findes i kampen mod IBD.

Idéen har været fremme i flere varianter, og denne gang er det aber der er blevet behandlet med mikroskopiske parasitorm.
Aberne fik behandlingen mod kronisk diarre, der minder meget om IBD hos mennesker.
Resultatet af behandlingen var, at aberne kunne få genoprettet balancen i tarmbakterierne.

80 procent af aberne fik mindre diarre efter behandlingen, og begyndte at tage på i vægt.

Ormene kan (dyreforsøg) undertrykke betændelse, og kliniske forsøg tyder på, at ormene også vil kunne bruges i behandlingen af IBD (på mennesker).


Link til nyheden (engelsk)
-------

Ny bakterie kan hjælpe mod Crohns/colitis

Patienter med IBD, har ikke det naturligt forekommende protein Elafin, der er med til at beskytte tarmene mod angreb.

Derfor er en del forskere, i samarbejde med Pasteur Instituttet, i fuld gang med at finde en løsning.
Løsningen er en bakterie (findes i mejeriprodukter, fx yoghurt og ost) der kan manipuleres til at producere Elafin.

Forskerne har opnået gode resultater, med nedsættelse af betændelse og begyndende helingsproces, og de forventer at deres resultater, vil blive til en kommende behandling af IBD.


Link til nyheden (engelsk)
-------

Lokumsbogen hører til på toilettet

Glæd dig selv eller en anden toiletbruger, for nu kan den blive din - med rabat!

Fem af de mange sider i lokumsbogen, er ikke sjove - for de handler om os.
Men køb bogen, læs om Colitis-Crohn Foreningen og alt det andet, der står på de mange sider.

Snyd ikke dig selv for Lokumsbogens liste over vildt dårlige og upopulære (mest det sidste) drengenavne.
Læs alt om Rasmus Klump, Jørn Hjorting, runesten og meget andet "nyt".

Tak til Ole og Sten (lokumsbogens ophavsmænd), der har denne besked til os:

”Vi håber på alle mulige måder, at ”LOKUMSBOGEN® 2013” kan bidrage til en lindring af lidelsen, selvom vi godt ved, der skal mere end humor og en bog til.”

Selvom lokumsbogens undertitel, for allerførste gang, ikke er sjov, så er det alligevel med stor fornøjelse, og anerkendelse, at vi tildeler Lokumsbogen 2013 dette kvalitetsstempel:

Anbefalet af Colitis-Crohn Foreningen!

Din medlemspris for Lokumsbogen 2013 er:

1 stk. 125 kr. (fragt 39 kr.)
2 stk. 240 kr. (fragt 49 kr.)

Vejledende salgspris i butikkerne er 169.95 kr.

Kan afhentes (spar fragten) i Odense eller Farsø.

Bestil din bog på kontoret i Odense: info(at)ccf.dk eller ring på 35 35 48 82




Link til nyheden

-------

Gratis medlemskab af CCF!

Den er god nok. Velvillige sponsorer, har gjort det muligt for alle, at blive gratis medlem af Colitis-Crohn Foreningen :-)

Hvis du allerede er medlem (tak), så send nyheden videre til dine venner og bekendte og lad dem prøve et medlemskab.
Medlemskabet gælder for resten af 2012, og giver adgang til alle de fordele man får som medlem.

Vi ses i foreningen - www.ccf.dk/indmeldelse

-------

Tilmeld Colitis-Crohn Foreningens nyhedsbrev - Klik her


 


Af CCF den 20/11/12



CCF-nyhedsbrev januar 2013
Årets første nyhedsbrev ... Læs mere
Af CCF den 22/01/13

Spørg diætisterne
Spørgsmål om kost ... Læs mere
Af CCF den 19/01/13

Kom til en glad og hyggelig dag
For unge (mellem 16 - 30 år) ... Læs mere
Af CCF den 04/01/13

Indberetninger af bivirkninger fra borgere løfter patientsikkerheden
Bivirkninger ved lægemidler ... Læs mere
Af CCF den 02/01/13

CCF-nyhedsbrev december 2012
Årets sidste nyhedsbrev ... Læs mere
Af CCF den 29/12/12

Retten til hurtig udredning er et skridt i den rigtige retning
Pressemeddelelse fra Danske Patienter ... Læs mere
Af CCF den 19/12/12

Børn med autoimmune sygdomme i biologisk behandling
Overvågning af bivirkninger ... Læs mere
Af CCF den 12/12/12

Colitis-Crohn Foreningen satte dagsordenen
- ulige vilkår til debat på Christiansborg ... Læs mere
Af CCF den 30/11/12

Der er altid plads til en mere...
Find din gruppe på Facebook ... Læs mere
Af CCF den 17/11/12

Sidste nyt

20/11/12
Læs det seneste nyhedsbrev ... 
 
22/01/13
Årets første nyhedsbrev ... 
 
19/01/13
Spørgsmål om kost ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member