Læs historien… og del den så :-)
---

Her er jeg så!

28 år, 2 børn, en dejlig kæreste! Og et hus jeg elsker.... Ja... Sådan ser jeg ud! -man skulle tro jeg ikke ku’ bede om mere, men det ku’ jeg åbenbart. Da jeg var 15 år begyndte mine mange toiletture, ja lige der hvor man begynder at være social med venner og veninder. Tog til lægen-og ca. 1 år efter, og mange smertefulde kikkertundersøgelser, kamerapiller, blodprøver, og smerter i det hele taget får jeg diagnosen mb.crohn. (En skidesygdom) -hvorfor har jeg aldrig hørt om den?? JA! Fordi det ikke er "normalt" at gå på wc så andre kan høre at det ik’ bare er tis der kommer ud. -eller fordi det ikke er "normalt" at det lugter slemt.-eller, nej vent det er jo normalt....derhjemme!!! Forskellen er bare at "vi" ikke kan regne med at være derhjemme hver gang vi lige skal. Men efter at have gjort dette i mange år så går det mig ikke det store på at jeg skal på wc foran andre. -til tider kan jeg godt blive ramt af den følelse at det er pinligt i et storcenter, på diskotek, eller på skolen hvor det også er Toiletter der er på række og for både mænd og damer.
Men ja for at bryde tabuet må man putte pinligheden bag sig og være åben!!
Jeg har brudt flere udd. Gået hjemme, blevet opereret, prøvet så meget medicin at jeg ku starte et apotek udsalg selv-for intet virkede.

MEN stadig står jeg op om morgenen, er sammen med mine børn, min familie, osv. Er i gang med udd. Og færdig til Marts 2015! Ja! Min kæreste er altafgørende i dette forløb! Han har været der hele vejen, forstået "larmen" fra toilettet, lugten, gået ture med mig om natten fordi jeg blev afhængig af medicinen og så skulle en kold tyrker igennem.. Og han forstår at jeg lige pludselig smutter på wc... Igen og igen og igen... Ham elsker jeg, og ham har jeg været heldig med! -mine børn er 2 og 3 1/2, og ja de ved også at toilettet er et socialt sted i mors liv, fra spæd har de været med. (Ja stakkels unger) men sådan er livet nu engang! Og Jeg lever stadig. Min familie har altid været forstående, men tror folk skal lære de godt må stille spørgsmål-også de pinlige. Ved min mor altid måske bekymrer sig lidt overfor mig, men de kan jo heller ikke ændre noget, kun oplyse andre. Mine veninder-i starten tror jeg de undrede sig, og med tiden blev det en vane at jeg selv havde ekstra wc papir med når jeg besøgte dem (just in case) og nu! Ja nu tror jeg mere vi griner af det!... Og det skal man sku kunne! Jeg er selv ret åben omkring det, og det tror jeg også har hjulpet mig....Denne sygdom kan som mange andre ikke kureres!!!! -derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på den!

Spread the word!!!

Katja Søby Lykkedal Olsen

---
Del billedet/historien - vær med til at nedbryde tabuer og sætte fokus på Mave- tarmsygdomme.

Historien er fra vores Facebookside - https://www.facebook.com/colitiscrohnforeningen