Nyheder
Sådan ser vi ud… resten er historie
Læs historien… og del den så :-)
---
I maj 2014 fik jeg stomi for 2. gang, men den ændrer ikke på, at jeg stadig bare er Camilla.
Forud for operationen er et langt forløb, der startede allerede, da jeg var barn. Fra en tidlig alder havde jeg ondt i maven, og som 11-årig måtte jeg pga. Colitis Ulcerosa vinke farvel til min tyktarm og sige goddag til min første stomi. Senere fik jeg lavet en J-pouch, så jeg igen kunne gå normalt på toilettet, men efter 19 års kamp mod daglige kolikker og gentagne antibiotikakure mod betændelse i pouchen, bad jeg min kirurg om at give mig en stomi - og denne gang er den permanent.
Jeg er nu på den anden side af operationen, og håbet var nu, at jeg kunne få lidt fred for sygdom, men indtil videre er det gået stik modsat. Efter 27 år med diagnosen Colitis Ulcerosa har jeg fået at vide, at jeg nu nok har Morbus Crohn (MC) i stedet og derfor faktisk heller aldrig skulle have haft pouchen. MC har skabt et nyt problem for mig efter sidste operation, og jeg går lige nu og venter på, at medicinerne og kirurgerne i fællesskab skal finde en løsning. Så selvom jeg er glad for min beslutning om at få stomi igen, så kæmper jeg stadig med følgerne af sygdommen.
Morbus Crohn har også givet mig en sjælden leversygdom, som i 2008 blev så aggressiv, at jeg kom på venteliste til en ny lever og efter 9 ½ måneds ventetid blev transplanteret. Så indtil videre kan jeg skrive 5 tarmoperationer og en levertransplantation på mit syge-CV, og det er altsammen takket være MC. Jeg håber naturligvis ikke, der bliver flere, men man kan aldrig vide sig sikker med en autoimmun sygdom.
Efter mange års stædighed er sofaen blevet en af mine bedste venner. Vi deler mange stunder sammen, når trætheden får overtaget, når kroppen bare ikke kan mere, og når det hele simpelthen bliver lidt for meget. Men jeg nægter at lade sygdommen bestemme! MC og jeg har efterhånden fundet ud af at samarbejde (på trods af at vi aldrig bliver gode venner!), og selvom den engang imellem får mig i knæ, så rejser jeg mig igen. Jeg sætter stor pris på de gode dage, nyder mit fleksjob og at kunne komme ud blandt andre mennesker og få lov til bare at være helt almindelige Camilla og glemme alt om sygdom.
Nyd livet og bryd tabuet :-)
Mange venlige hilsner
Camilla Bloch Vorum
---
Del billedet/historien - vær med til at nedbryde tabuer og sætte fokus på Mave- tarmsygdomme.
Historien er fra vores Facebookside - https://www.facebook.com/colitiscrohnforeningen
Af CCF den 14/12/14
