Både Morbus crohn og colitis ulcerosa er kroniske tilstande, som man hverken med kost, medicin eller osteopatisk behandling kan fjerne. Det handler derfor om at forbedre funktionen af fordøjelsessystemet så meget som muligt for at mindske patientens symptomer. Osteopati er et rigtig godt bud på dette.

Når man kigger på Morbus chrohn og colitis ulcerosa set med osteopatiske øjne, så er inflammationen immunforsvarets redskab til at reparere en skade og skal forsvinde, når skaden er helet. Inflammation over længere tid kan gøre tarmens kanaler tykkere, grundet arvæv der dannes ved inflammation. Dette giver strimler af fibrøst væv, der binder organernes væv sammen, hvilket kan lede til, at organerne ikke bevæger sig optimalt. Optimalt set, bør organer kunne glide op og ned af hinanden (under vejrtrækning og bevægelse af rygsøjlen) uden modstand, men dette er ikke muligt, hvis organerne sidder klistret sammen. Dette kan nedsætte tarmenes peristaltik, hvilket nedsætter tarmenes funktion. Derudover kan det medføre iskæmi (manglende ilttilførsel), ophobning af affaldsstoffer, og i værste tilfælde tarmobstruktion (aflukning af tarmen, så tarmindholdet ikke kan passere). Disse tilstande kan hæmme fordøjelsen, give mavesmerter og smerter i det muskuloskeletale system, typisk ryggen og bækkenet.

På billedet ses nogle markeringer. Den øverste sorte spids er den nederste del af brystbenet. Den sorte cirkel i midten er navlen. De hvide cirkler er lukkemuskler og dem kan man påvirke selv via massage. Mere om dette sidst i artiklen.
I Aarhus Osteopati undersøger jeg tarmenes bevægelig ud fra et manuelt synspunkt – med hænderne mærkes efter stivhed og spændinger i maven, bevægeligheden i brystkassen, ryggen og bækkenet. Ved at kende til anatomien i abdomen og hvordan det kan påvirke resten af kroppen, er det muligt at bedre organernes udgangspunkt for at fungere bedre. Dette sker bl.a. via mobiliseringsteknikker for organerne og deres tilhæftningspunkter til omkringliggende strukturer. Med disse teknikker kan man genvinde deres bevægelighed, så tarmene igen bliver i stand til at glide optimalt imellem hinanden.
Derudover er det vigtigt, at optimere organernes blodforsyning. Dette sker bl.a. via behandlingen af brystkasse, for at bedre det venøse tilbageløb fra organerne. Til dette skal nævnes, at der inde i kroppens torso ikke er veneklapper (modsat vores ekstremiteter), hvilket bl.a. er det der hjælper veneblodet i vores arme og ben tilbage mod hjertet. Veneblodet kan dermed løbe begge veje i torsoet, hvilket kan medføre ophobning af affaldsstoffer, som leder til øget inflammation i tarmen og oppustethed i abdomen. Så det er derfor vigtigt, er der er god bevægelighed i brystkassen, hvor hjerte og lunger er placeret, så blodet har let ved at løbe dertil.
Derudover kan man med osteopati behandle bughindens mesenterier, som er en slags pose, hvori dele af tarmene ligger. Stramhed i mesenteriet opstår typisk, hvis man har en sammenfaldet holdning eller man har arvæv fra operationer i maven. Ved osteopatiske teknikker kan man lave stræk af disse ‘poser’, hvilket giver god mulighed for, at blodet lettere kan komme til og fra organerne. Dette er altafgørende for, at kroppen kan holde niveauet af inflammation nede.

Nerveforsyningen skal også optimeres. Organsystemet er overordnet styret af det autonome nervesystem, der er repræsenteret ved det sympatiske nervesystem (stress/kamp flugt) og det parasympatiske nervesystem (afslapning, fordøjelse og restitution). Når det sympatiske nervesystem er mest aktivt, trækker blodkarrene til fordøjelsessystemet sig sammen, da kroppen fokuserer på at føre energien til vores arme, ben og hovedet (stress). Når det parasympatiske nervesystem er mest aktivt, åbnes blodkarrene til fordøjelsen og trækker sig sammen andre steder i kroppen. Dette er forklaringen på, at vi bliver trætte efter et stort måltid mad. En stresset hverdag hvor man ikke tilbringer tilstrækkelig med tid i det parasympatiske nervesystem, kan derfor være en vigtig medspiller i et højt inflammationsniveau i mavetarmsystemet.
Det parasympatiske nervesystem er repræsenteret 2 steder i kroppen – vagus nerven der kommer fra øverste område i kraniekanten (OAA) og korsbenet (S2-S4). Hvis disse enten er låste eller anspændte, fx efter et traume (piskesmæld eller fald på halebenet) eller dårlig holdning, kan disse behandles, for at stimulere fordøjelsessystemet til at fungere optimalt. Det sympatiske nervesystem er repræsenteret i vores brystryg, som sidder mellem nakken og lænden. Er man derfor låst fx mellem skulderbladene, påvirker dette dele af vores fordøjelsessystem.
Med osteopatisk behandling er man interesseret i hele kroppen og alle dens systemer. Man er interesseret i hvilke fysiske og psykiske traumer den enkelte krop har været udsat for. Nakken, brystryggen, brystkassen, lænden og bækkenets bevægelighed har en stor betydning for mavetarmsystemets funktion, da det autonome nervesystem, som er den overordnede styring af fordøjelsessystemet, udspringer fra vores rygsøjle. Det er dermed muligt at påvirke fordøjelsessystemet via mobilisering- og manipulation af rygsøjlens led, mobilisering af kroppens organsystem og regulering af kroppens autonome nervesystem.

Med denne nye forståelse for den osteopatiske tankegang har jeg forsøgt at belyse, at man kan bedre den enkelte krops forudsætninger for, at fungerer bedst muligt under de forhold som kroppen er sat under. Det er derfor ofte muligt at lindre symptomerne fra både morbus crohn og colitis ulcerosa ved at have et holistisk synspunkt, og her i vi som osteopater specialister.

Hvad kan man selv gøre? Gode råd
 

Der er flere ting man selv kan gøre for, at bedre ens tilstand i fordøjelsessystemet.
 

• Massage af mavetarmsystemets lukkemuskler.
  • Find den nederste del af brystbenet (den sorte spids) og navlen. Lige midt i mellem disse, sidder den første lukkemuskel, pylorus. Tryk ind med moderat tryk og lav rotation med uret i 30 sekunder. Dette gøres 30 min før store måltider.
  • Sphincter of Oddi – den næste lukkemuskler er placeret 1 cm til højre fra navlen. Masseres på samme måde som overstående.
  • Ilio-cecal klappen – den sidste hvide ring – find den største knoglepunkt i højre side på højre med buksekanten. Find derefter navlen. Lav en linje mellem disse og find punktet der er placeret 1/3-del mod knoglepunktet. Masseres på samme måde som overstående.
• Dybe vejrtrækninger hvor den nedre del af maven (ved navlen) buler ud, når vi trækker vejret ind. Forsøg her at undgå, at det udelukkende er den øverste del af brystkassen der bevæger sig, når du trækker vejret. Man kan lave 15 dybe vejrtrækninger 5 gange dagligt, for at stimulere bevægeligheden af organerne.

 

• Skabe god bevægelighed omkring brystkassen, så blodet fra mavetarmsystemet har fri passage op mod først leveren og derefter hjertet. Dette kan gøres ved, at ligge på ryggen på en yogabold, med baghovedet hvilende på bolden og armene ud til siderne, så det giver et stræk på brystkassen. Denne stilling skal holde mellem 30-120 sekunder, 1-2 gange dagligt.
• Vores psykiske system har meget at sige. Det er vigtigt, at man kan afgrænse ens stressede hverdag og arbejde, så man i perioder begrænser det sympatiske nervessystem og i stedet stimulerer det parasympatiske nervesystem. Her er vores følelser af stor betydning. Følelser som lykke, lyst, kærlighed, motivation mm. stimulerer en vis hormonel produktion, såsom oxytocin, dopamin, serotonin mm. Disse hormoner virker positivt på resten af hormonsystemet, samt mange af kroppens kemiske processer. At være glad, positiv indstillet og tilfreds stimulerer dermed kroppens parasympatiske nervesystem, hvilket giver optimering af heling og bedre funktion af fordøjelsessystemet.
• Regelmæssig motion er vigtigt, for at skabe de bedste forudsætninger for leveren. Konditionstræning af minimum 30 minutters varighed giver gode forhold for leveren, der er rensningsstationen for fordøjelsessystemet.
• Kosten spiller en rolle i mavetarmsystemets tilstand. Følgende ting kan man prøve at begrænse i en periode for at se, om det har en betydning for ens fordøjelse.
• Antiinflammatorisk kost kan mindske inflammationstilstanden i kroppen. Hos nogle kan mælkeprodukter være hårde at fordøje. Hvis dette er tilfældet, kan man begrænse mængden af disse.
• Raffineret sukker kan øge inflammationen i tarmkanalen.
• Gluten viser i mange tilfælde øget inflammation i mavetarmsystemet.
• Oksekød og andet rødt kød kan være svært at nedbryde, hvis man har et svagt mavetarmsystem.
• Af ting man i stedet kan prøve at indtage er kosttilskud eller kost som øger de gode mavetarmbakterie, der giver et stærkere mavetarmsystem. Her kan nævnes kosttilskuddet L-glutamin, som kan give en stærkere tarmslimhinde og derved være med til at reparere skader fra inflammationen

 

For mere info, følg linket. Her finder du en længere artikel om crohn og colitis og hvordan jeg håndterer dette med et osteopatisk synspunkt.

GRATIS SCREENING – Alle Aarhus Osteopati klinikker tilbyder en gratis screening af netop dit problem. Screening indebærer en samtale om dit problem, en osteopatisk undersøgelse og en snak om hvorvidt osteopati ville kunne afhjælpe dit problem. Kontakt klinikken for mere info.

Kenneth Krogager Madsen
Fysioterapeut, 4. års osteopatistuderende
Aarhus Osteopati



https://www.aarhusosteopati.dk/morbus-chrohn-colitis-ulcerosa.aspx