Nyheder

Patienter vil have bedre muligheder for digital kontakt med sundhedsvæsenet


Langt de fleste af de patienter, der har erfaringer med videokonsultationer og anden digital kontakt med sundhedsvæsenet, vil have mere af samme skuffe – også når coronakrisen er overstået.

3 ud af 4 synes, at fordelene ved digital kontakt med sundhedsvæsenet overskygger ulemperne og ønsker bedre muligheder for at møde den praktiserende læge, den kommunale fysioterapeut, speciallægen eller sygehuset online. Det viser en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Wilke for Danske Patienter.

"Det er virkelig en lettelse i hverdagen, at jeg nu kan tage mange af mine kontrolsamtaler med sygehuset digitalt i stedet for at skulle ud på landevejen. Jeg sparer 100 kilometers kørsel, hver gang jeg ikke skal køre til Odense Universitetshospital" siger Jan Rishave. 

Og det er da netop også kontrolbesøg, årlige tjek og lignende, som vil være gode steder at starte, når sundhedsvæsenet skal have større digitale muskler, foreslår Danske Patienter.

"​Det er klart, at videokonsultation, hjemmebehandling og telemedicinske løsninger ikke altid kan erstatte et fysisk fremmøde hos lægen, ligesom man bliver nødt til at mødes ansigt til ansigt med fysioterapeuten en gang imellem, hvis genoptræningen skal have størst mulig effekt. Men mange mennesker med kroniske  og langvarige sygdomme vil spare tid og få bedre mulighed for selv at indgå mere aktivt i deres behandling, hvis de lettere kan komme i kontakt med sundhedsvæsenet digitalt frem for at skulle bøvle med at skulle ud ad døren" siger Morten Freil.

Videokonsultationer især med praktiserende læger

Det er især den praktiserende læge, vi mødes med digitalt, viser undersøgelsen. Og her er muligheden for at konsultere lægen online blevet styrket markant, efter de praktiserende lægers organisation, PLO, i samarbejde med Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med coronakrisen har udrullet en ny videoløsning, som med ekspresfart er blevet et hverdagsredskab for patienter og læger.  

Således har de praktiserende læger under coronanedlukningen gennemført cirka 10.000 videokonsultationer om ugen ifølge en opgørelse, som PLO har lavet. Dertil skal lægges de digitale møder og konsultationer, som bliver foretaget af speciallæger, i den kommunale sundhedssektor og på sygehusene.

"Vi vil gerne rose læger, regioner og de nationale sundhedsmyndigheder for at rykke hurtigt og få udbredt videokonsultationer til patienterne. Videokonsultationer er her i coronatiden en nødvendighed, men vi skal holde fast i det potentiale, der er ved dem, når vi kommer om på den anden side af krisen. Vi opfordrer sundhedsvæsenet til at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne og implementere digital kommunikation og behandling, hvor det er fagligt forsvarligt i samspil med patient- og pårørendeforeningerne" siger Morten Freil.

 
Af Danske Patienter den 11/06/20



CCF Magasinet nr. 136
Det nye nummer af CCF Magasinet udsendes fra fredag den 22. november. ... Læs mere
Af CCF den 18/11/24

Medlemsundersøgelse
Tak for jeres deltagelse! ... Læs mere
Af CCF den 07/11/24

Patientstøtte - julehjælp
Igen i år uddeler vi midler til medlemmer med behov for økonomisk støtte. ... Læs mere
Af CCF den 30/10/24

Colitis-Crohn Foreningen deltog i Den Internationle Stomidag
Den 28. september 2024 i Middelfart ... Læs mere
Af CCF den 30/09/24

Tid til vaccination mod influenza og covid-19
Når man har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan immunsystemet være svækket ... Læs mere
Af CCF den 11/09/24

CCF Magasinet nr. 135
Det nye nummer af medlemsmagasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 30/07/24

Beredskab som tarmsyg ved nødsituation mv.
Myndighederne anbefaler, at du og din husstand skal kunne klare Jer i tre døgn ... Læs mere
Af CCF den 03/07/24

Sommerferie 2024
Se hvornår vi holder ferielukket ... Læs mere
Af CCF den 26/06/24

Tarmuge 2024 vel overstået
Hjertelig TAK for opbakning ... Læs mere
Af CCF den 04/06/24

Toiletadgang på festival
Kan du have brug for hurtig adgang til et toilet? ... Læs mere
Af CCF den 27/05/24

Sidste nyt

11/06/20
– også når coronakrisen er overstået. ... 
 
18/11/24
Det nye nummer af CCF Magasinet udsendes fra fredag den 22. november. ... 
 
07/11/24
Tak for jeres deltagelse! ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member