Nyheder

Landsmødet i Kerteminde, d. 2.-3. september 2017

Af Anne Brosbøl-Ravnborg, Østjylland

Hvert år i den første weekend i september mødes formænd og repræsentanter fra lokalbestyrelserne med hovedbestyrelsen til det årlige landsmøde. Landsmødet er lokalafdelingernes talerør, og her er mulighed for at høre nyt, komme med forslag og stille spørgsmål til både landsformanden og hovedbestyrelsen, ligesom man kan få inspiration og udveksle erfaringer lokalafdelingerne i mellem. I år var otte af de 13 aktive lokalafdelinger i Danmark repræsenteret med i alt 18 deltagere samt fire hovedbestyrelsesmedlemmer. Kerteminde Vandrerhjem, smukt beliggende i skov og tæt på vandet, dannede rammen om landsmødet, og 22 engagerede CCF ildsjæle sørgede for livlige debatter, åbne diskussioner og hyggeligt samvær. Dagsordenen var åben, og emnerne for weekendens møde blev stillet op af deltagerne fra start, og det tegnede til at blive nogle intensive dage i Kerteminde.

Som debutant på landsmødet blev det hurtigt klart for mig, at styrken i dette arrangement ligger i fællesskabet omkring CCF. Det, at få sat ansigt på hinanden og høre om de meget forskellige udfordringer, som lokalafdelingerne kæmper med, giver noget helt særligt, og det var tydeligt, at alle havde en stor interesse i at gøre en forskel for medlemmerne lokalt. De enkelte lokalafdelinger gav en statusberetning, og fik input fra andre fra lokalafdelinger. Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor variation der er i de arrangementer, som tilbydes i lokalafdelingerne, og hvor stor forskel der er på hvilke typer arrangementer, som fanger interessen og trækker medlemmer til i de forskellige områder af Danmark. Nogle lokalafdelinger er udfordrede med blot at kunne stille en fuld bestyrelse, andre kæmper med at få medlemmerne til at komme til arrangementerne, mens andre igen kan trække fulde huse til næsten identiske arrangementer. Der lægges mange timer, mange kræfter og stor energi i at lave medlemsarrangementer fra lokalbestyrelsernes side, og det vidner om et stort engagement, som kommer medlemmerne til gode.

Et andet fokusområde på landsmødet var, hvordan samarbejdet mellem lokalafdelingerne og hovedbestyrelsen styrkes. De, der har fulgt lidt med i CCF magasinet det sidste års tid, ved, at der sidder relativt mange nye ansigter i hovedbestyrelsen, og at de knokler for at komme ind i sagerne og de mange arbejdsopgaver. Foreningens fremtid, opbygning, struktur og kommunikation lå alle på sinde, og det blev debatteret livligt og længe. Fra lokalafdelingerne var der stor interesse for at høre mere om bl.a. udvalgsarbejdet, og der var input til alt fra merchandise og årskalender over fundraising, kørselsudgifter og PR-midler til nyhedsbreve og CCF ambassadører. Meningerne var til tider forskellige, men det var tydeligt at alle brænder for den samme sag. Snakken fortsatte i det mere uformelle på gåture, i kaffestuen, under middagen og ved det hyggelige bankospil om aftenen.

Der er for mig ingen tvivl om, at landsmødet bringer lokalafdelingerne tættere sammen og tættere på hovedbestyrelsen, og det giver mulighed for at trække på hinandens viden og erfaring. Det har været et udbytterigt landsmøde, og jeg kan kun opfordre andre lokalafdelingsbestyrelsesmedlemmer til at deltage på landsmødet og tage del i fællesskabet omkring CCF og få inspiration og sparring til lokalafdelingsarbejdet.

Stemningsmeldinger fra landsmødet
Vi snakkede om mange emner:

Foreningens fremtid
Opbygning, struktur og kommunikation
Åbenhed
Inspiration mellem lokalafdelingerne, erfaringsudveksling
Kørselsudgifter
Åbne diskussioner
Livlige debatter
Info HB til lokalafd
Udvalgsarbejde
PR midler
Merchandise
Rapport fra lokalafdelinger
Nyhedsbrev landsdækkende
Årshjul/årskalender



 
Af Anne Brosbøl-Ravnborg, Østjylland den 06/11/17



Hvorfor er motion godt for mennesker med IBD?
I denne video fortæller fysioterapeut Ken Lund om motion for mennesker med IBD ... Læs mere
Af CCF den 08/04/20

Undersøgelse vedr. Coronavirus og inflammator
Hjælp vores læger, så de bliver bedre i stand til at hjælpe os ... Læs mere
Af CCF den 07/04/20

Tag et skridt for IBD
Hver for sig kan vi sammen gå penge ind til Colitis-Crohn Foreningen ... Læs mere
Af CCF den 02/04/20

I Region Syddanmark kan du nu gå til læge, fysioterapeut og kiropraktor hjemmefra
På rekordtid er det lykkedes Region Syddanmark at give alle praktiserende læger, vagtlæger, speciallæger, fysioterapeuter og kiropraktorer i regionen mulighed for at se patienterne via video. ... Læs mere
Af CCF den 02/04/20

Snart kan du gå til psykolog på video gennem sundhed.dk
Der er gode nyheder til danskere, der har brug for psykologhjælp, men er bekymrede for at møde op i klinikken – eller ikke kan gå ud. ... Læs mere
Af CCF den 02/04/20

Infomation vedr. begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet
Orientering om forståelsesnotat om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet samt Q/A om bekendtgørelser ... Læs mere
Af CCF den 21/03/20

Udskydelse af generalforsamling
Pga af Coronavirus må vi udskyde vores landsgeneralforsamling ... Læs mere
Af CCF den 18/03/20

Info om COVID-19
Information fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi ... Læs mere
Af CCF den 07/03/20

Colitis-Crohn Føroyar
Opstart af lokalafdeling på Færøerne ... Læs mere
Af CCF den 06/03/20

Center for Funktionelle Lidelser Odense Universitetshospital, OUH
Information om det nye center i Odense ... Læs mere
Af Center for Funktionelle Lidelser den 14/02/20

Sidste nyt

06/11/17
Hvert år i den første weekend i september mødes formænd og repræsentanter fra lokalbestyr ... 
 
08/04/20
I denne video fortæller fysioterapeut Ken Lund om motion for mennesker med IBD ... 
 
07/04/20
Hjælp vores læger, så de bliver bedre i stand til at hjælpe os ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member