De fleste kan sikkert nikke genkendende til overskriften, enten ordret eller i lignende vendinger. Sådan er det, at have en ”skjult” sygdom. I hvert fald for de fleste, er den skjult for andre. Folk omkring os kan ganske enkelt ikke se, at der er noget galt.
For mit eget vedkommende, får jeg altid at vide, at jeg jo smiler og ser glad ud. Er stor og stærk, og holder mig godt.
 
Men hvordan forventer folk egentlig, at en syg person skal se ud?
Skal jeg komme kravlende på mine blødende knæ, hver gang min Crohn er i udbrud? Skal jeg gå rundt med et skilt, hvor der står: ”Dette er blot en facade. Jeg er syg inde bagved”?
Skal jeg lige skære en lidende grimasse, når nogen spørger til hvordan jeg har det?
 
Men én ting er at skrive om det, noget andet er at visualisere det. For livet står jo ikke stille, bare fordi jeg har en kronisk sygdom. Der er arbejde og træning, der skal passes. Hobbies der skal plejes, og ferier, der skal holdes osv. osv.
Billedet viser den Poul, som venner, bekendte, udenforstående, tilfældige på gaden osv. ser. Eller rettere, hvad de tror de ser.
Hvad ser du..?
 
Kan man se, at jeg var ved at dø for 4 år siden af tarmsygdommen Crohns sygdom? Og er det lige til at få øje på, at jeg også døjer med kronisk træthed, ingen sultfølelse, daglige mavekramper og smerter, ledsmerter, oppustethed, kvalme, tarmblødninger, diarré og halsbetændelse?
 
Nej, for jeg ser jo ikke syg ud…
 
Men hvorfor overhovedet skrive om mig selv og usynlige mave- tarmsygdomme? Svaret er simpelt; det er på tide at bryde tavsheden og gøre op med tabuerne omkring sygdomme, som disse.
 
Ufattelig mange danskere lider af IBD (og det mindre svære, men stadig problematiske, irritabel tyktarm - IBS). Desværre får latterliggørelse og hån mange til at afstå fra at tale om deres sygdom.
Det gælder for folk med IBD (inflammatoriske tarmsygdomme), som med ALLE andre sygdomme, at der er et menneske bag på godt og ondt.
Det er uden tvivl klart de færreste, der kan prale af at være perfekte både fysisk og psykisk, og sejle gennem livet uden modgang og vanskeligheder. Jeg håber i hvert fald, at dem der kan, sætter stor pris på det.
 
Til slut er der bare at sige, at chancen for at en i din nærmeste omgangskreds lider af en mave- tarmsygdom er meget større end du tror, så gør dig selv, og alle IBD- og IBS-ramte en tjeneste, og afsæt lidt af din tid til at lære mere om sygdommen(e).
Hvis du altså har maven til det…
 
Poul Roest