Nyheder

Min IBS-historie


Hej, jeg hedder Kirsten K. Steffensen og vil gerne dele min IBS-historie.

I maj måned '14 begyndte jeg på noget nyt medicin. Jeg var opmærksom på at det kunne give lidt symptomer fra mave-tarmkanalen i opstartfasen - 14 dage til en måned, cirka. Jeg havde da også lidt - Mavekramper og et par tilfælde med diaré. Jeg arbejdede videre på mit job som sygeplejerske, det var travlt, for vi var efterhånden nået til sommerferien hvor man kun kører med den almindelige bemanding - Elever og studerende, der tager et godt ryk i hverdagen, havde ferie.
Jeg havde en uge med nattevagter midt i juli. Det blev lidt et vendepunkt for mig. Min mave var ikke glad for at vende døgnet. Jeg begyndte at få hyppigere mavekramper og diaré. Jeg holdt en uges pause med det nye medicin, tænkte det var problemet. Det gjorde ingen forskel. I starten af august slog det mig at jeg nu i over en måned havde haft mavekramper dagligt, også nogle dage så slemme at jeg måtte sygemelde mig. Jeg havde haft diaréer hver uge, og de sidste 3 uger mindst 3 gange om ugen. Jeg havde ondt i min mave. Det påvirkede mit arbejde - Jeg kæmpede, løb rundt, men nåede nærmest ingenting. Jeg forsøgte at fortrænge det, men at sidde overfor en patient mens ens mave kramper, man koldsveder og ønsker sig hjem i sin seng, det var uholdbart.
Den 8. august blev jeg sygemeldt. Jeg troede at jeg bare lige skulle have et par dage til at få ro på maven, men pludselig var der gået mere end en uge uden at der umiddelbart var bedring i sigte. Herefter søgte jeg læge. Jeg var bange - Diaré SÅ længe er ikke normalt eller sundt, det vidste jeg. I min familie er der både tarmbetændelse og tarmcancer. Efter aftale med lægen skulle jeg sende en afføringsprøve som skulle afklare om der var grundlag for yderligere undersøgelser. Og det var der. 

Min leder var svær at gennemskue i mit sygdomsforløb - Vi havde telefonisk kontakt hver uge, og det var aldrig til at vide hvordan hendes humør var fra uge til uge. Én uge hed det sig at vi havde alverdens tid til at jeg blev frisk igen, det vigtigste var jo at jeg kom hel ud på den anden side. Næste uge var hun utilfreds med at jeg ikke allerede var tilbage på job. Og sådan kørte det så frem og tilbage.
Uden nogen egentlig bedring, men ud fra at jeg jo ikke fik noget ud af bare at gå hjemme, aftalte vi at jeg skulle opstarte på job 5 dage om ugen 4 timer om dagen. Den første uge klarede jeg 4 dage hvoraf jeg gik før en dag. Ugen efter kun 3 dage. Jeg søgte læge igen da smerterne var uudholdelige og fik nogle morfinlignende piller, som gjorde at jeg ikke kunne arbejde - Altså var jeg igen fuldtidssygemeldt. 
Efter en lille måned startede jeg op igen - Denne gang 4 dage om ugen 4 timer dagligt. Det gik faktisk godt, men jeg havde nogle sygedage. Jeg kom op på at kunne arbejde 6 timer om dagen når jeg var der, men jeg havde også dage hvor jeg ikke kunne komme ud af huset.
Efter en uge, hvor jeg kun var afsted en enkelt dag, fortalte min leder at hun nu havde sygemeldt mig totalt igen - Hun kunne jo ikke regne med mig. Og hun troede faktisk heller ikke at jeg kunne have det SÅ skidt af IBS (på dette tidspunkt havde både undersøgelse af tynd- og tyktarm vist at der ingen inflammation var), så der måtte jo være noget andet galt, mente hun.
Det betød at jeg resten af mit vikariat (godt en måned) var sygemeldt. Jeg kunne ikke holde tanken om min leder ud. Jeg fik det fysisk dårligt af den manglende sygdomsforståelse hun udviste. Omtrent samtidig opstartede jeg på Low Fodmap diæt. Diæt og ro har gjort at jeg nu igen føler mig som et helt menneske der kan deltage i det sociale liv.

Jeg er ikke symptomfri. Jeg får stadig mavekramper en sjælden gang og jeg får stadig uprovokerede diaréer - Vel et par gange om måneden. Men jeg følger min diæt for det meste og har det godt. Der er ting jeg har genindført, men jeg ved også at æbler, pærer og løg i store mængder giver ondt i maven. Jeg har netop været på kursus i weekenden hvor det ikke var muligt at tage højde for min maves særheder... Det betyder 3-4 dage hvor jeg betaler for det jeg har spist. Men det er ok, for nu ved jeg hvorfor.

IBS kan være invaliderende, men med åbenhed og forståelse er det muligt at opnå strategier til at mestre situationen. Har jeg en dårlig periode har jeg selv boller og kage med hvis jeg skal ud - Og selv om nogle naturligvis bliver skuffede over at jeg kun har speltboller og ditto hindbærsnitter med til mig selv har jeg lært at sige "Jamen det er mit behov og det er okay". 


Jeg håber at I kan bruge min historie og at det kan hjælpe andre. Man kommer hurtigt til at føle sig udstødt og forkert, udelukkende fordi ens mave har nogle særlige behov.

Venlig hilsen Kirsten K. Steffensen



CCF's Facebookgrupper: IBS/irritabel tyktarm og Low FODMAP diet




 
Af CCF den 03/04/15



Producer Kristian viser vejen...
Ny kampagne ... Læs mere
Af CCF den 28/04/15

Irritabel tyktarm (IBS) – 10 gode historier
... Læs mere
Af CCF den 16/04/15

Patientklagesystemet er væsentligt forbedret
Ny evaluering ... Læs mere
Af CCF den 15/04/15

Min IBS-historie
Helena Søe ... Læs mere
Af CCF den 10/04/15

Min IBS-historie
Maria Rosenvold ... Læs mere
Af CCF den 09/04/15

Min IBS-historie
Christine Hansen ... Læs mere
Af CCF den 07/04/15

Min IBS-historie
Connie D’haene ... Læs mere
Af CCF den 06/04/15

Min IBS-historie
Betina Kevings ... Læs mere
Af CCF den 05/04/15

Min IBS-historie
Stine Thejll ... Læs mere
Af CCF den 04/04/15

Sidste nyt

03/04/15
Kirsten K. Steffensen ... 
 
28/04/15
Ny kampagne ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member
member