Nyheder
45 mio. kr. til forskning
Lundbeckfonden har tildelt 45 mio. kr. til en ny stor satsning, der skal nærstudere slimhinden i vores tarme og dens samspil med vores immunsystem. For dette spiller nemlig en meget vigtig rolle i forhold til vores helbred.
“Slimhinden i vores tarme er den største overflade i kroppen, og den er konstant udsat for fremmed materiale fra vores fødevarer og de hundrede tusinde milliarder eller to kilo mikroorganismer, der lever i vores tarme. Vi er derfor helt afhængige af immunsystemets evne til at håndtere alt dette, og nedbrud i disse mekanismer kan resultere i, at vi får kroniske inflammatoriske sygdomme som betændelse i tyndtarmen (Crohns) og tyktarmen (colitis ulcerosa), leddegigt, psoriasis og sklerose,” forklarer William Winston Agace, der er professor i slimhindeimmunologi ved DTU Veterinærinstituttet.
Han skal lede det nye projekt, hvor der vil være særligt fokus på de kroniske tarmsygdomme Crohns og colitis ulcerosa, som altså skyldes immunsystemets fejlagtigheder. Et stigende antal danskere bliver ramt af disse sygdomme, som der mangler effektive og sikre behandlingsmetoder til.
“De forskellige faktorer i det lokale mikromiljø i tarmen er mistænkt for at spille en afgørende rolle i reguleringen af immunforsvarets reaktioner – både når det rammer rigtigt og forkert, men der er stort set ingen viden om de specifikke signaler, der styrer reguleringen i tarmen. I dette projekt samler vi derfor ekspertise inden for både slimhindeimmunologi, mave-tarmsygdomme, proteiner og systembiologi for at kortlægge signalerne,” forklarer William Winston Agace og fortsætter:
”Vi forventer, at vi i vores studier vil identificere nye mulige angrebspunkter til behandling af tarmsygdommene, og at denne nye viden også vil være vigtig i forhold til vores forståelse og behandling af de andre kroniske inflammatoriske og autoimmune sygdomme.”
Professor William Winston Agace fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi ved DTU Veterinærinstituttet skal lede projektet, og i projektgruppen deltager lektor Bengt Johansson-Lindbom fra DTU Veterinærinstituttet og Lund Universitet, professor Ole Haagen Nielsen fra Herlev Hospital, professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet samt professor Søren Brunak fra DTU Systembiologi.
Projekt bærer navnet ”Regional immune-modulation of mucosal inflammation” (RIMMI) og løber over fem år.
Af CCF den 20/03/15
CCF Magasinet nr. 136
Det nye nummer af CCF Magasinet udsendes fra fredag den 22. november. ... Læs mere
Det nye nummer af CCF Magasinet udsendes fra fredag den 22. november. ... Læs mere
Af CCF den 18/11/24
Patientstøtte - julehjælp
Igen i år uddeler vi midler til medlemmer med behov for økonomisk støtte. ... Læs mere
Igen i år uddeler vi midler til medlemmer med behov for økonomisk støtte. ... Læs mere
Af CCF den 30/10/24
Colitis-Crohn Foreningen deltog i Den Internationle Stomidag
Den 28. september 2024 i Middelfart ... Læs mere
Den 28. september 2024 i Middelfart ... Læs mere
Af CCF den 30/09/24
Tid til vaccination mod influenza og covid-19
Når man har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan immunsystemet være svækket ... Læs mere
Når man har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan immunsystemet være svækket ... Læs mere
Af CCF den 11/09/24
CCF Magasinet nr. 135
Det nye nummer af medlemsmagasinet er nu på gaden ... Læs mere
Det nye nummer af medlemsmagasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 30/07/24
Beredskab som tarmsyg ved nødsituation mv.
Myndighederne anbefaler, at du og din husstand skal kunne klare Jer i tre døgn ... Læs mere
Myndighederne anbefaler, at du og din husstand skal kunne klare Jer i tre døgn ... Læs mere
Af CCF den 03/07/24
Toiletadgang på festival
Kan du have brug for hurtig adgang til et toilet? ... Læs mere
Kan du have brug for hurtig adgang til et toilet? ... Læs mere
Af CCF den 27/05/24