Det er ikke altid nok at have en ”mavefornemmelse” når man stiller en diagnose, og ofte kan den være forkert – til stor skade for patienten.
 
Alt for mange danskere får fejldiagnosen ”irritabel tyktarm”, og ofte bliver den stillet som sidste udvej, når det ikke længere kan være: Stress, nervøsitet, feriemave, hysteri, hypokondri, opmærksomhedssøgende, blindtarmsbetændelse, hæmorider, ”nok bare en virus (Roskildesyge)” osv.
 
Halvdelen af de patienter der opsøger sin alment praktiserende læge, pga. mave-tarm symptomer, får stillet en diagnose, og irritabel tyktarm er den diagnose der stilles hyppigst.
 
Diagnosen kan være rigtig, men fejldiagnoser forekommer hyppigt, i mangel af et bedre svar – det rigtige.
 
Sker det virkelig i Danmark? JA!:
”Ja, det kan jeg jo kun nikke genkendende til. Jeg gik 6 år med den forkerte diagnose. ”
 
”Ja mon ikke, 13 års fejl diagnose af hele 3 læger. ”
 
”Jeg fik at vide af min læge at jeg var hypokonder og at alle havde dårlig mave til tider, og at man ikke behøvede rende til lægen hele tiden pga. det”
 
”Først troede en læge jeg havde for meget mavesyre, hvilket jeg fik medicin for, dernæst troede en anden læge at det var psykisk, en tredje at det var IBS, men pludselig troede de det var maveinfluenza, dernæst stress og til sidst blev jeg sendt til OUH der fandt ud af jeg havde Crohns sygdom. ”
 
Eksemplerne er utallige... og der kommer hele tiden nye til.
 
I Canada er der data der peger på at over 30% er fejldiagnosticerede, og en ny europæisk undersøgelse bekræfter at 1 ud af 10 (UK) er fejldiagnosticeret med IBS, og ikke den langt alvorligere *kroniske tarmbetændelse, til stor skade for patientens mave-tarm-kanal (indsnævringer/operationer).
 
Den nemmeste løsning er ofte den bedste, og med simple midler, kan der gøres en meget stor forskel.
For at hjælpe de praktiserende læger, der ofte er dem der først møder patienterne med mave- tarmproblemer, har Mave- tarmforeningen CCF, udformet 10 spørgsmål som lægen kan, og bør, stille en patient med mave- tarmproblemer.
 
10 spørgsmål der kan være afgørende for det videre forløb. Går dine mave- tarmproblemer væk af sig selv, eller har du fået en sygdom for livet? Det er spørgsmål der bør afklares meget hurtigt. Først og fremmest for patientens skyld, dernæst for samfundets.
 
Har patienten IBD?

1. Har du haft diarre i mere end 4 uger ad gangen (dvs. mere end 3 gange flydende eller meget løs afføring per dag) eller gentagende perioder med diarre?
2. Har du haft mavesmerter i mere end 4 uger, eller haft tilbagevendende tilfælde af mavesmerter?
3. Ser du ofte eller i perioder, blod i- eller på din afføring, og varer det længere end 4 uger?
4. Har du mavesmerter og/eller diarre om aftenen?
5. Har du regelmæssige eller periodevise smerter, i forbindelse med toiletbesøg (ved afføring) i længere end 4 uger ad gangen?
6. Har du abscesser (pus) eller fistler i endetarmen?
7. Føler du generelt ubehag og svækkelse eller har du haft vægttab?
8. Har du haft problemer udenfor tarmene, såsom ledsmerter, øjenbetændelse eller problemer med huden (fx smertefulde rødlige områder under huden)?
9. Er der nogen i din familie der lider af tarmsygdomme, såsom Crohns sygdom eller colitis ulcerosa?
10. Kan der være andre årsager til din diarre (fx udlandsrejser, infektioner, fødevareintolerance, antibiotika eller NSAID - lægemidler med betændelsesdæmpende virkning)?

Spørgsmålene er ment som en hjælp, til især de praktiserende læger, for hurtigst muligt at få den rigtige diagnose stillet. Hvis den alment praktiserende læge er det mindste i tvivl om diagnosen, vil ovenstående spørgsmål og patientens svar, kunne afhjælpe tvivlen. Hvis patienten overvejende svarer ja til spørgsmålene, bør patienten straks blive henvist til en specialist i mave- tarmsygdomme, for videre behandling og endelig diagnose.

Hent de 10 spørgsmål - klik her

* Crohns sygdom og colitis ulcerosa er kendt under betegnelsen IBD (smertefuld - kronisk inflammatorisk tarmsygdom).
 

Note:

• Fejldiagnoser ved IBS og IBD: Diarre, mavekramper og smerter findes hos både IBS og IBD (kronisk tarmsygdom), og endvidere er de særlige kendetegn for IBD (blodig afføring, vægttab og feber) ofte fraværende i begyndelsen af sygdommen.