Nyheder
Sådan ser vi ud… resten er historie
Læs historien… og del den så :-)
---
Hej. Mit navn er Shanice og her er min historie.
Det hele startede med, at jeg i julen 2010 havde symptomer på morbus Crohn, uden at jeg egentlig vidste det. I sommeren 2011, begyndte det hele. Dårlig mave, mistet appetit, vægttab osv. Som 12 årig begyndte et hårdt forløb. Jeg brugte hele sommeren 2011 på hospitalet. De skulle lige finde ud af hvad jeg fejlede, hvilket tog sin tid. I efteråret 2011 begyndte jeg på den første længerevarende medicin, som jeg ikke kunne tåle. 1 ud af 300 kan ikke tåle den og det skulle selvfølgelig være mig. Typisk. Jeg fik en blodprocent på 3,5, hvilket er ret lavt og jeg blev nødt til at få en blodtransfusion. Hurra. Midt i julen. Jeg skiftede medicin og fik det bedre. Det blev jeg senere trappet ud af. Nu får jeg noget andet medicin, som fungerer godt.
Rent socialt er min sygdom ikke et problem. Jeg startede på HHX efter sommerferien, hvor folk ikke kendte mig. Ingen vidste at jeg var syg. Det var ikke tabubelagt, men det er ikke noget jeg sådan går og fortæller alle. Det kommer ikke dem ved. Jeg var til kontrol på hospitalet og kom i skole bagefter. Det var først dér folk fik et indblik i at jeg har en sygdom. Det kan de ikke se på mig. De var rigtig søde og spurgte om jeg havde det godt, hvilket jeg har.
Det kommer nogle gange på tale når jeg sidder med mine venner, men ikke så ofte. Det skete f.eks. i dag da jeg forberedte mig på en tyskfremlæggelse og min lærer læste min tekst. Havde skrevet lidt om min sygdom. Hun vidste ikke jeg havde den. De andre spurgte også lidt og googlede morbus Crohn. Det gør mig ret glad, at de ikke ser ned på mig pga. det. Vi jokede også lidt med det. Jeg har jo det dér kort, hvor man kan komme frem i køen til toilettet hvis det haster. Det ville de også have. Haha.
Så sygdommen er ikke det værste der er sket mig - indtil videre. Det er dog en positiv ting på nogle punkter. Jeg har lært at jeg er stærkere end jeg troede og jeg er en sand fighter. En måneds proteindrik-kur var ikke så hårdt som jeg troede. Jeg er stærk.
Det værste ved sygdommen er hospitalsbesøgene - hvilket jo ikke er så slemt. Vil bare ikke have fravær fra skolen. Haha.
Det var så min lille historie.
Mvh Shanice S. McCombie - 16 år gammel.
---
Del billedet/historien - vær med til at nedbryde tabuer og sætte fokus på Mave- tarmsygdomme.
Historien er fra vores Facebookside - https://www.facebook.com/colitiscrohnforeningen
Af CCF den 02/12/14
Læger og sygeplejersker vil give patienterne mere magt
Fokus på patienten ... Læs mere
Fokus på patienten ... Læs mere
Af CCF den 30/10/14
