Nyheder

Mænd og kvinders tarmbakterier påvirkes forskelligt af kosten

Gennem de seneste år har forskere i stigende grad påvist, at bakterierne i vores tarme spiller en afgørende rolle for vores fysiske og psykiske sundhed.

Tidligere forskning har vist, at maden, vi spiser, ændrer vores sammensætning af bakterier i tarmen, og den funktion bakterierne har. Nu viser en ny undersøgelse udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Communications, at effekten er forskellig fra mænd til kvinder.

»Resultatet er interessant og kan blive afgørende for fremtidens forskning og den kostrådgivning, der gives til befolkningen. Det kan således få betydning for fremtidige forsøg på at forebygge og behandle sygdomme med kostændringer, der kan bremse sygdomsudvikling eller mindske risikoen for sygdom,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

»Bakterierne, vi har i tarmene, er med til at styre mange funktioner i vores kroppe, og det er ret sikkert, at tarmbakterierne kan påvirke vores sundhedstilstand. Man mistænker, at en forkert tarmbakterie-økologi kan være årsag til alvorlige lidelser som type 2-diabetes,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Det er både mængden af de forskellige bakterier, der rykkes, alt efter ens kost, men kosten ændrer også på, hvilke typer af bakterier der findes i vores tarm. Det tager ikke mere end få dage, før man kan spore en kostændring i tarmbakterierne.

»Vi ved for eksempel, at en fed kost kan fremme bakterier, der skaber en mild form for betændelse i kroppen. Hvorimod en fedtfattig og grøntsagsrig kost mindsker eller fjerner betændelsestilstanden. Men undersøgelsen peger altså på, at mænd og kvinder kunne reagere forskelligt på fedt og grøntsager,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Hvis undersøgelsens resultater kan bekræftes af andre forskere, så vil det komme til at påvirke forskningen fremover. For eksempel er vi sammen med andre danske forskere i gang med at lave et stort interventionsstudie, hvor vi undersøger tarmbakterierne i forhold til kostens indhold af gluten. Også i det projekt vil vi se, om der er et samspil mellem køn og madens påvirkning af tarmbakteriernes sammensætning og funktion,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Måske er vi vidne til de første skridt i retning af udviklingen af en videnskabelige basis for, hvad man kunne kalde en skræddersyet, individuel kost,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Læs mere på videnskab.dk - klik her

Forskningsartikel fra Nature Communications - klik her
 
Af CCF den 30/07/14



Venner, familie og kæreste betyder alt
Hils på Dorte ... Læs mere
Af CCF den 23/08/14

Tillykke til Martin Høgsted
Og Magnus Millang (Danish Dynamite) ... Læs mere
Af CCF den 22/08/14

Indsatsen for kroniske syge styrkes med fem milliarder kroner
Regeringens udspil frem til 2018 ... Læs mere
Af CCF den 21/08/14

I medgang og modgang
Anders og Camilla Vorum ... Læs mere
Af CCF den 17/08/14

En super woman bliver jo ikke syg!
Lene Romer Halby ... Læs mere
Af CCF den 10/08/14

Danske kvinder (og én mand) viser stolt deres stomi frem
Benny er ene mand ... Læs mere
Af CCF den 10/08/14

Topseje piger i Go' Morgen Danmark
Belinda og Stephanie ... Læs mere
Af CCF den 09/08/14

Bikini-billeder af kvinder med stomiposer
Sociale medier ... Læs mere
Af CCF den 06/08/14

Jeg hedder Rosa og er 23 år
Historie om Crohns sygdom ... Læs mere
Af CCF den 04/08/14

CCF Magasinet nr. 95
Augustnummeret... ... Læs mere
Af CCF den 30/07/14

Sidste nyt

23/08/14
Hils på Dorte ... 
 
22/08/14
Og Magnus Millang (Danish Dynamite) ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member