Nyheder
Folk fra landet har bedre mave
En opvækst på landet med mange bakterier beskytter mod belastende kroniske tarmsygdomme, viser ny undersøgelse
Mennesker, der vokser op på landet med dyr, har kun halvt så stor risiko som byboere for at udvikle kroniske tarmsygdomme. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Inflammatoriske tarmsygdomme er i voldsom vækst i hele Nordeuropa.
De to mest udbredte varianter er colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom, som begge er kroniske betændelsestilstande i tarmen.
Men en landlig opvækst med dyr har altså en beskyttende virkning. Samme mønster er set hos astma- og allergipatienter.
"Det er enormt spændende, at vi nu kan se, at ikke bare allergiske sygdomme, men også mere klassiske inflammatoriske sygdomme ser ud til at afhænge af det miljø, vi udsættes for tidligt i livet", siger lektor i folkesundhed, Vivi Schlünssen, Aarhus Universitet.
Studiet viser, at personer, født efter 1952 og som tilbragte de første fem leveår i et landmiljø med dyr, er beskyttet mod tarmsygdommene i langt højere grad end de ældste personer i undersøgelsen. For den ældste gruppe ser det faktisk ikke ud til at betyde noget, om de er vokset op i by eller på land.
"Derfor tror vi, at der er en sammenhæng mellem den stigende forekomst af inflammatorisk tarmsygdom og stigende urbanisering, hvor flere og flere børn vokser op inde i byerne", siger ph.d.-studerende Signe Timm, Aarhus Universitet.
Forskerne ved, at menneskers immunforsvar færdigudvikles i de første leveår. De har derfor en formodning om, at miljøpåvirkninger har afgørende betydning herunder altså på på senere kronisk tarmsygdom.
Forskernes teori er, at kroppen er afhængig af en stor variation af mange og forskellige mikroorganismer for at udvikle et sundt immunforsvar. Og på landet er der markant flere svampe og bakterier i luft og mad sammenlignet med byen.
Flere end 50.000 danskere lider af colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.
Kilde: /ritzau/
Af CCF den 11/07/14
CCF Magasinet nr. 136
Det nye nummer af CCF Magasinet udsendes fra fredag den 22. november. ... Læs mere
Det nye nummer af CCF Magasinet udsendes fra fredag den 22. november. ... Læs mere
Af CCF den 18/11/24
Patientstøtte - julehjælp
Igen i år uddeler vi midler til medlemmer med behov for økonomisk støtte. ... Læs mere
Igen i år uddeler vi midler til medlemmer med behov for økonomisk støtte. ... Læs mere
Af CCF den 30/10/24
Colitis-Crohn Foreningen deltog i Den Internationle Stomidag
Den 28. september 2024 i Middelfart ... Læs mere
Den 28. september 2024 i Middelfart ... Læs mere
Af CCF den 30/09/24
Tid til vaccination mod influenza og covid-19
Når man har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan immunsystemet være svækket ... Læs mere
Når man har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan immunsystemet være svækket ... Læs mere
Af CCF den 11/09/24
CCF Magasinet nr. 135
Det nye nummer af medlemsmagasinet er nu på gaden ... Læs mere
Det nye nummer af medlemsmagasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 30/07/24
Beredskab som tarmsyg ved nødsituation mv.
Myndighederne anbefaler, at du og din husstand skal kunne klare Jer i tre døgn ... Læs mere
Myndighederne anbefaler, at du og din husstand skal kunne klare Jer i tre døgn ... Læs mere
Af CCF den 03/07/24
Toiletadgang på festival
Kan du have brug for hurtig adgang til et toilet? ... Læs mere
Kan du have brug for hurtig adgang til et toilet? ... Læs mere
Af CCF den 27/05/24