En udbredt ny behandling af inflammatorisk tarmsygdom, de såkaldte TNF-alfa hæmmere, har været mistænkt for at øge risikoen for kræft men dette synes ikke at være tilfældet. Det viser ny undersøgelse fra Statens Serum Institut, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift JAMA.

I 1999 kom en ny type lægemidler mod tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse). Det er en biologisk behandling kaldet TNF-alfa hæmmere, som virker ved at hæmme et bestemt protein, der blandt andet regulerer immunforsvaret. Midlet dæmper symptomerne på de to typer sygdomme, men samtidig har flere studier tydet på, at netop det protein der hæmmes, også kan have en betydning for udviklingen af kræft.

I 2011 konkluderede et cochrane studie efter en gennemgang af den tilgængelige viden på området, at der var behov for mere forskning i mulige bivirkninger af medicinen – allerhelst registerstudier baseret på nationale registre og store databaser.

Forskere fra Statens Serum Institut har derfor brugt de omfattende danske sundhedsregistre og undersøgt data fra samtlige danske patienter med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa i årene 1999-2012. I alt 56.146 patienter. Ud af dem har 4.553 fået TNF-alfa hæmmere, og med den viden kunne forskerne se på, om disse patienter oftere udviklede kræft end dem, der ikke fik medicinen.

”Vi har fulgt dem indtil 2012, og vi finder ikke en generel øget kræftrisiko relateret til behandling med TNF-alfa hæmmere”, siger læge og ph.d. studerende Nynne Nyboe Andersen, Statens Serum Institut, der er hovedforfatter på undersøgelsen.

Den danske undersøgelse er dels den største af sin art, dels er det den undersøgelse, der har kunnet følge patienterne i længst tid. Og selv om undersøgelsen på den måde kan bringe mere viden til området, er der stadig brug for at endnu mere forskning i området.

”Kræft udvikler sig over lang tid, og der vil være brug for at lave undersøgelser med endnu længere opfølgning for at se, om der er en effekt efter mange år. Desuden vil det være nødvendigt med senere opfølgning, hvor vi kan få data om endnu flere patienter, før vi kan se på risikoen for de forskellige kræfttyper”, siger Nynne Nyboe Andersen.

”Studiet er et eksempel på de enestående muligheder vi har med vore registre i Danmark for hurtigt at følge op i tilfælde, hvor et lægemiddel som her er mistænkt for at have andre virkninger end de ønskede” siger professor og sektionsleder på Statens Serum Institut Tine Jess, der er initiativtager til undersøgelsen.

Forskningen er støttet af Colitis-Crohn Foreningen