Nyheder

I-CARE: Nyt stort Europæisk forskningsprojekt for mænd og kvinder med IBD

Er du interesseret i at deltage i et forskningsprojekt blandt 16.000 patienter med IBD fra 15 Europæiske lande?
 
Rigtig mange mennesker, som lider af en inflammatorisk tarmsygdom (Mb Crohn eller colitis ulcerosa) behandles i dag med biologiske lægemidler (fx Remicade, Humira el Entyvio) og/eller uden immundæmpende medicin (fx azathioprin (Imurel), purinethol eller methotrexat). Behandlingen fortsættes ofte i adskillige år. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad langtidseffekterne er, når man som patient behandles med disse lægemidler. Dette for at kunne belyse risikoen for infektioner og kræft på længere sigt, men også om disse behandlinger på lang sigt ændrer sygdomsforløbet i forhold til nedsat risiko for kirurgi, færre indlæggelser og derved bedre livskvalitet.
 
For at undersøge ovenstående er der startet et stort Europæisk projekt i 15 lande, heriblandt Danmark, hvortil vi søger personer, der lider af inflammatorisk tarmsygdom, som ønsker at deltage. Projektet løber over 3 år. Det indebærer, at du skal besvare et kort spørgeskema hver måned via smartphone eller computer bl.a. vedr. din medicinske behandling, indlæggelser, nye diagnoser og sygdomsaktivitet. En gang årligt vil vi bede dig besvare et lidt længere spørgeskema vedr. livskvalitet og sygdommens indflydelse på din hverdag.
 
Deltagelse i projektet kræver ikke nogen specielle undersøgelser eller behandlinger. Din læge vil give dig den bedst mulige behandling, som han/hun normalt ville gøre. Du kan til hver en tid stoppe din deltagelse i projektet. Dette vil ikke få nogen konsekvenser for din videre behandling.
 
Med dette projekt håber vi på at kunne give endnu bedre rådgivning om behandling af både nuværende og fremtidige patienter med IBD samt blive bedre til at tilbyde den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Projektet foregår i samarbejde med European Crohn’s & Colitis Organisation (ECCO)
(det lægevidenskabelige selskab for IBD) og European Federation of Crohn's and ulcerative Colitis Associations (EFCCA) (den Europæiske paraplyorganisation for patientforeninger for IBD).
 
Hvem kan deltage i undersøgelsen
For at kunne deltage i undersøgelsen skal du være fyldt 18 år og have haft Mb. Crohn eller colitis ulcerosa i mindst 3 måneder. Derudover skal du enten:
  • Være i behandling med et biologisk lægemiddel (fx remicade)
  • Være i behandling med et immundæmpende lægemiddel (fx imurel)
  • Være i behandling med både et biologisk og et immundæmpende lægemiddel
  • Aldrig før have været i behandling med et biologisk eller immundæmpende lægemiddel
 
Kontakt gerne din mave-tarm afdeling eller studiekoordinator Lizette Helbo Nislev (lizette.helbo.nislev@regionh.dk), hvis du ønsker at høre mere om studiet.
Nedenstående mave-tarm medicinske afdelinger deltager i I-CARE:
Aalborg, Aarhus, Bispebjerg, Gentofte, Herning, Horsens, Hvidovre, Kolding, Nordsjællands Hospital (Frederikssund), Nykøbing Falster, Odense, Rigshospitalet, Randers, Silkeborg, Slagelse, Vejle, Viborg.
 

Vi håber på en stor dansk deltagelse i studiet
 
På vegne af det danske I-CARE team
 
 Lizette Helbo Nislev Johan Burish Mette Julsgaard
Projektsygeplejerske   Læge, PhD     Læge, PhD
 

 

 
Af CCF den 18/05/16



Privatlivspolitik
Læs CCF's privatlivspolitik ... Læs mere
Af CCF den 27/06/18

De Uovervindelige
De Uovervindelige er en tegneserie lavet af IBD patienter fra hele verden – til IBD patienter, deres familie og venner. ... Læs mere
Af CCF den 21/06/18

Kan man spise sig rask?
Crohns sygdom og colitis ulcerosa er kroniske sygdomme ... Læs mere
Af Christian Lodberg Hvas den 07/06/18

Debatmøde på årets Folkemøde
CCF er medarrangør af debat om personligmedicin ... Læs mere
Af CCF den 28/05/18

Toilet aftaler til festivaler og markeder
Med CCF’s toilet aftaler behøver du ikke at frygte lange toiletkøer! ... Læs mere
Af CCF den 25/05/18

Spørgeskema om behandlingsforløb
Spørgeskema om inddragelse i behandlingsforløbet. ... Læs mere
Af CCF den 23/05/18

De små patientforeningers paradoks
Små patientforeninger kan også drømme stort. Selvom man kan komme langt med frivillige ildsjæle er økonomien dog en konstant udfordring ... Læs mere
Af CCF den 09/05/18

Voksenkursus 2018
Den 21. - 23. september afholdes Voksenkursus ... Læs mere
Af CCF den 07/05/18

EFCCA Magasinet maj 2018
Her kan du læse det seneste nummer af EFCCAs magasin ... Læs mere
Af CCF den 02/05/18

Nyt website skal hjælpe patienter med tarmsygdomme
Tre af Danmarks eksperter i mave/tarmsygdomme har været med til at kvalitetssikre nyt website til patienter med kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). ... Læs mere
Af CCF den 01/05/18

Sidste nyt

27/06/18
Læs CCF's privatlivspolitik ... 
 
21/06/18
De Uovervindelige er en tegneserie lavet af IBD patienter fra hele verden – til IBD patie ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member