Nyheder
Læger og sygeplejersker vil inddrage patienterne
99 procent af sygeplejerskerne – og 98 procent af lægerne. Så mange mener, at det er vigtigt at inddrage patienterne i plejen og behandlingen. Det viser en ny undersøgelse fra Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS). Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, der har spurgt 2.000 læger og 2.000 sygeplejersker om deres forståelse af og holdninger til patientinddragelse.
Det er vigtigt at forstå, hvordan de sundhedsprofessionelle forholder sig til patientinddragelse. Kun på den måde kan man blive bedre til at inddrage patienterne på de danske hospitaler i fremtiden. Vi ved fra både danske og udenlandske projekter, at man får en langt bedre kvalitet i behandlingen, når man bruger patienternes viden om eget sygdomsforløb, egen hverdag og egne præferencer aktivt i planlægningen af denne, siger direktør Morten Freil fra ViBIS.
Inddragelse øger patientsikkerheden
Der er mange fordele ved at inddrage patienterne, og undersøgelsen viser, at både læger og sygeplejersker anerkender dette. Således mener mere end 9 ud af 10 læger og sygeplejersker, at inddragelse øger patienttilfredsheden, styrker kvaliteten og skaber en bedre sammenhæng i behandlingsforløbet.
Men også patientsikkerheden bliver styrket. Det mener 85 procent af sygeplejerskerne og 86 procent af lægerne, og det er et vigtigt incitament til at inddrage patienterne.
Hvis man som sundhedsprofessionel inddrager patienten i behandlingen, så får man bedre resultater – blandt andet, fordi patienterne er mere tilbøjelige til at følge behandlingen. Det er også veldokumenteret, at patientinddragelse giver færre fejl. Patienter opdager ofte fejl, som de sundhedsprofessionelle ikke er opmærksomme på. Det kan f.eks. være i overgangene mellem afdelinger og i koordinationen af et behandlingsforløb, hvor patienten bliver opmærksom på, at medicinen er forkert, siger formand Mads Koch Hansen fra Lægeforeningen.
Læs hele undersøgelsen - klik her
Af CCF den 28/01/14
En verdensomspændende vandreudstilling
Perspectives - livet med en kronisk sygdom ... Læs mere
Perspectives - livet med en kronisk sygdom ... Læs mere
Af den 07/02/14
Patienthåndbogen og Lægehåndbogen - nu som app
til både iPhone- og Android ... Læs mere
til både iPhone- og Android ... Læs mere
Af CCF den 11/11/13