Jeg vil gerne dele et billede med jer...

Tilbage i 2004 så jeg sådan ud.....
En rutschebanetur i livet de sidste næsten 10 år kan jeg erklære.
Når jeg kigger på billedet, ser jeg ikke mig selv- men jeg husker pigen rigtig godt.... Pigen hvis eneste ønske var en kæreste, lissom alle de andre havde. Men alle ville kun være pigens ven da hun ikke havde samme mål og vægt som gennemsnittet....

I dag, adskillige kg lettere, ser jeg stadig pigen i glimt. Jeg husker hende og sammenligner. Tyk eller normalvægtig. Rask eller syg. Fik jeg valget, så tog jeg gerne alle kiloene tilbage hvis blot jeg slap for at være vært for denne opslidende sygdom som hæmmer mig i min eksistens og i at gøre som jeg lyster.

Den kræver forklaringer og undskyldninger som kan være svære for mine medmennesker at forstå og acceptere, og hvide løgne har jeg måtte producere fordi undskyldningerne slap op....

Venskaber har været sat på prøve men heldigvis ved jeg, den dag i dag, hvem der VIRKELIG vil mig og det er JER som gør, at jeg stadig er glad for livet....
Alle jer og min familie er med til at hjælpe mig igennem de svære dage og hive mig til tops når bunden er nået.
I er alle utrolig betydningsfulde for mig, det håber jeg I ved- for det er ikke altid jeg får det sagt/vist.....
Tak fordi i er jer og tak fordi I er i mit liv...

Mit mål er at få skabt mere opmærksomhed om disse IBD sygdomme... (Inflammatory Bowel Disease)
Jeg ønsker, at befolkningen skal være ligeså oplyste omkring colitis ulcerosa og morbus crohn som de er om diabetes og alle andre sygdomme.

Det tabu der er omkring dét at have en tarmsygdom skal væk, for det kræver mod at fortælle om daglig diarré, mavesmerter, stomi, fistler, bylder og hvad der ellers følger med i posen som IBD patient....

Det er ikke blot en uge med Roskilde syge, som mange ellers ofte forbinder lidt med hvordan mit liv må være...
Det er sødt af jer, at prøve at sætte jer i mit sted, men nogle af jer glemmer, at det ikke kun er opkast, smerter og diarré og så ellers ligge på langs i sengen mens man får mand/kone til at varte op...
I glemmer at man oveni dette, skal gå på arbejde, være social og huske at se sine venner, handle ind, lave mad, gøre rent og hvad der ellers hører til ens hverdag... Tænk over det, næste gang i sidder på toilettet med kramper og øm mås....

Ikke nok med det, så er der en masse følgesygdomme til, som gør at mange må døje med gigt, rygsøjlegigt, ledsmerter kroniske smerter, knuderosen, inflammation i leddene, psoraisis udbrud og mange flere....

IBD sygdommene er autoimmune sygdomme som gør at ens immunforsvar angriber sig selv og skaber sygdommene (kort fortalt). Derfor får de fleste af os immunnedsættende medicin som gør os meget modtagelige overfor andre alm sygdomme (influenza, forkølelse osv) og medicinen i sig selv har også en masse bivirkninger....

Hvis i forestiller jer et liv som beskrevet ovenstående- ville I så ikke være trætte...?
For det er vi...! Vi har en invaliderende træthed fordi kroppen altid kører i højeste gear da den hele tiden bekæmper det ene eller det andet eller blot prøver på at holde en igang...

Jeg er altid træt.... Altid. At stå op og gå i bad om morgenen ka nogle dage føles som et marathon. Men de færreste ved eller ser jeg har det sådan, fordi jeg er som jeg er og altid har kunnet lide at pynte mig selv med makeup osv.....

Jeg er færdig med de hvide løgne.... Derfor ønsker jeg at I ved det hele.... Jeg ønsker at I, som vil mig i livet, kender til mine begrænsninger uden at jeg skal tages hensyn til altid. Jeg ønsker ikke at være en klods om benet.... Det gør ingen.
Men hvis I ville være med til at sprede budskabet eller engang imellem tage jer tid til at læse lidt om de links jeg deler, så gør I mig og andre IBD'er en kæmpe tjeneste.... For på den måde er I med til at skabe større forståelse for de tabuer der er omkring det....

I DK er der ca 50.000 der er på "skideren" hver dag og tallet øges hele tiden. Måske i morgen er der en i kender, en der er tæt på jer eller måske jer selv som kommer til at stifte bekendtskab med en af disse sygdomme.... Jeg håber det ikke men fakta er, at flere og flere får diagnosen.

Hvis du nåede hele vejen herned så kan jeg kun sige-
Tak...  tak fordi du tog dig tid til at læse nogle af mine tanker, en mandag aften.....

Kærligst mig.


Anja Lindberg Jensen