Nyheder
Hej ikke-abonnent,
God fornøjelse med læsningen af Colitis-Crohn Foreningens nyhedsbrev
-------
EU-dom: Virksomheder skal lette kronisk syges arbejde
Det bliver sværere at fyre kronisk syge medarbejdere, og virksomheder har pligt til at lette arbejdet for dem.
Hvis du er kronisk syg, skal din arbejdsplads komme dig i møde ved eksempelvis at tilbyde nedsættelse af arbejdstid eller hæve-/sænkebord for at lette dit arbejde.
Det har EU-Domstolen afgjort torsdag i sagen om Jette Ring og Lone Skouboe Werge, der begge mener, at de er blevet uretmæssigt fyret.
Sagen får stor betydning på danske arbejdspladser og for tusindvis af langtidssyge danskere. Med afgørelsen forventes det nemlig, at det bliver generelt sværere at fyre medarbejdere i forbindelse med kronisk sygdom.
Afgørelsen siddestiller handicap og kronisk sygdom og betyder, at de særlige rettigheder for handicappede på arbejdsmarkedet fremover også gælder for mennesker med kronisk sygdom.
Link til nyheden - klik her
-------
Fra mus til mænd
For første gang, er voksne stamceller fra tarmvæv blevet isoleret - fra mennesker.
Adgangen til disse celler, giver forskerne nye og bedre muligheder for at behandle IBD (fx Crohns og colitis).
"Ikke at have haft adgang til disse celler, har været en afgørende blokering for forskningen", siger Scott T. Magness, der er en af forskerne bag resultatet fra The University of North Carolina at Chapel Hill.
Håbet er, ifølge Scott T. Magness, at det bliver muligt at modificere cellerne til at helbrede IBD.
Læs mere om resultatet (engelsk) - klik her
-------
KIT- og Socialrådgiveren sidder klar
Er du medlem af Colitis-Crohn Foreningen og har du brug for hjælp til ansøgninger i kommunen.
Er du i tvivl om dine muligheder og rettigheder – eller har brug for hjælp til at klage over afgørelser truffet af kommunen, så kan du kontakte Colitis-Crohn Foreningens Socialrådgiver på telefon 5057 4982 (tirsdag 15:00 - 18:00 og torsdag 09:00 - 11:00) eller på mail: social(at)ccf.dk
Socialrådgiveren kan derudover hjælpe dig med tilskudsregler til medicin og andre merudgifter, handicaptillæg til SU, sygedagpengereglerne, kontanthjælpsreglerne, revalidering, fleksjob og førtidspension samt rejseforsikring og befordringsfradrag m.v.
Har du andre spørgsmål der ikke hører under socialrådgiveren, så prøv en KIT-rådgiver (tavshedspligt).
Vi har mange rådgivere i alle aldre, der kan rådgive om Crohns sygdom, colitis ulcerosa, pouch, stomi, operation, patienter, pårørende, unge, forældre...
Læs mere - klik her
-------
Birthe Stubbes Mindelegat 2013
Tildeles: Ehlin Andreassen
Årets modtager af Birthe Stubbes Mindelegat har været et trofast medlem af Colitis Crohn Foreningen igennem mange år. Ehlin har altid vist stor interesse for Colitis- Crohn Foreningens arbejde. Hun rejser flittigt landet rundt for at kunne være med til at sætte sit fingerpræg på foreningens fremtid til landsgeneralforsamlingerne.
Læs mere i det kommende CCF Magasin
-------
Ehlins Loppemarked til fordel for CCF,
i haven C.J.Brandts Vej 7 st.
2400 København NV
Fredag 26/4 + lørdag 27/4 + søndag 28/4, hver dag kl. 12-16.
Hjælp Ehlin med at hjælpe os:
Ting til loppemarkedet, modtages på adressen
i åbningstiden eller efter forudgående aftale på: mobil: 22 98 31 58
Ehlins loppemarked på Facebook - klik her
-------
Er det evolutionen der er skyld i IBD?
Nye resultater viser, at det der tidligere beskyttede os mod vira og bakterier, nu er med til at fremme en autoimmun reaktion.
Disse resultater der blev offentliggjort i The American Journal of Human Genetics, stemmer overens med hygiejnehypotesen, der siger at vores renere omgivelser er med til, at øge inflammatoriske sygdomme.
Læs mere om opdagelsen (engelsk) - klik her
-------
Vægttab kan fremme autoimmune sygdomme
Hvis man vælger at bruge et lægemiddel til at fremme vægttabet.
Det er hvad den seneste forskning mener at konkludere.
De neuroner (nerveceller) der kontrollerer vores sult, er også dem der regulerer vores immuncelle funktioner, hvilket kunne tyde på at vores spisevaner er et forsvar mod infektioner og autoimmune sygdomme.
Hvis man hæmmer de appetitfremmende AgRP neuroner, vil det lede til mindsket appetit og vægttab, men der er risiko for at T-cellerne kan skabe autoimmune reaktioner.
”Hvis vi kan kontrollere denne mekanisme ved at regulere vores spisevaner og gennem den føde vi indtager, kan det lede til nye veje for behandlingen af autoimmune sygdomme”, mener Tamas Horvath, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Læs mere (engelsk) - klik her
Autoimmune sygdomme er fx: Crohns sygdom, Morbus Bechterew, colitis ulcerosa, psoriasis, leddegigt m.fl.
-------
Aktuelle kurser
Ungemøde er d. 17. august (Odense)
Voksenkursus er den 23. - 25. august (Kerteminde)
Se mere på - http://ccf.dk/kurser
-------
Diskussionsgrupperne
CCF har mange diskussionsgrupper på Facebook, med mange forskellige temaer.Se alle grupperne - klik her
Et par af overskrifterne fra enkelte af grupperne:
Hey, jeg er ny her og det er første gang jeg skriver :-)
ADVARSEL surt opstød !!!HADER min MC
Hvordan reagerer i på mælk, yoghurt osv?
Til jer på FODMAP diæten; af hvilken årsag er i på den?
Nogen her der har for lave hvide blodlegemer?
nogen der har god erfaring med (Imurel) min søn skal til at starte op på det i morgen
Husk at du også er meget velkommen til at deltage - hvis du har lyst.
-------
Colitis-Crohn Foreningen
Klingenberg 15, 2.th.
5000 Odense C
www.ccf.dk
Støt dig selv - og andre!
Meld dig ind her: http://www.ccf.dk/indmeldelse
Følg os på Facebook
Nyhedsbrevet kan frem over læses uden tilmelding, cirka en uge efter udsendelse. ... Læs mere
Nyhedsbrevet kan frem over læses uden tilmelding, cirka en uge efter udsendelse. ... Læs mere
Irritabel tyktarm (IBS) ... Læs mere
”Ikke rigtig voksne, ikke rigtig børn” ... Læs mere
Vinder af Copenhagen Marathon 2013 ... Læs mere
Den gode samtale ... Læs mere