Nyheder
Et shot med ormeæg mod tarmbetændelse
Nyt studie på Hvidovre Hospital skal undersøge, om æg fra piskeorm kan hjælpe mennesker med kronisk betændelse i tyktarmen.
Ondt i maven, blodig diarre flere gange om dagen og altid på udkig efter det nærmeste toilet. Det er hverdag for mange patienter, der er ramt af den kroniske blødende tyktarmsbetændelse colitis ulcerosa. En sygdom, som ca. 25.000 danskere lider af.
Behandling med æg fra orme i grise
For en stor gruppe af disse patienter indebærer den traditionelle behandling, at de skal tage medicin hver dag, ofte med bivirkninger til følge i form af svækket immunforsvar, hovedpine og ledsmerter. Men nu er der håb forude. Et nyt forsøg med behandling med æg fra piskeorm er netop sat i gang på Hvidovre Hospital.
”Patienter med colitis ulcerosa har mange gener og forringet livskvalitet på grund af deres sygdom. Med forsøget håber vi, at vi kan dæmpe deres symptomer og bringe sygdommen i ro og reducere brugen af binyrebarkhormon”, fortæller forsøgsleder Andreas Munk Petersen, der er overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital.
Et shot hver 14. dag
Behandlingen er et lille glas – eller shot – med en opløsning med parasitæggene, som patienterne skal drikke en gang hver 14. dag. Den er uden smag og har stort set ingen bivirkninger. Når patienten har indtaget sit shot, går æggene i gang med at arbejde. Ægopløsningerne er fremstillet under kontrol fra Lægemiddelstyrelsen for at sikre, at de er helt rene.
”Æggene udvikles ikke fuldt ud i mennesker, men opholder sig kortvarigt i tarmen og stimulerer tarmcellerne til at danne de immunstoffer, der kan dæmpe sygdommen. Vi tror, at vi samtidig kan reducere de uønskede mikroorganismer, som tænkes at være årsag til patientens betændelse i tarmen”, fortæller professor Christian Kapel fra Københavns Universitet og CEO i ParaTech A/S, som producerer behandlingsproduktet.
For patienter med colitis ulcerosa i moderat grad
De patienter, der bliver tilbudt at være med i forsøget, er dem, der har sygdommen i moderat grad.
”Det er de patienter, hvor vi har størst forventning om, at behandlingen vil hjælpe. Der går lidt tid, før behandlingen har effekt, og patienter med svær colitis ulcerosa har brug for en behandling, der virker hurtigere. Men på sigt håber vi at kunne forebygge, at patienter udvikler sygdommen fra mild til moderat eller svær grad”, siger Andreas Munk Petersen.
De første patienter er gået i gang med behandlingen i juni 2018. I alt 120 patienter skal indgå i studiet.
Et bredt samarbejde
Forsøget går under navnet PROCTO (Probiotisk behandling af Colitis ulcerosa-patienter med Trichuris suis Ova) og er et samarbejde mellem Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og ParaTech A/S.
Michelle Vernstrøm Prosberg, læge og klinisk assistent/ph.d.-studerende og overlæge Andreas Munk Petersen står for det nye forsøg med ormeæg i Gastroenheden.
Kontaktpersoner:
Læge, klinisk assistent/ph.d.-studerende Michelle Vernstrøm Prosberg, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, michelle.vernstroem.prosberg@regionh.dk, telefon: 30 34 33 53
Ønsker du at medvirke i forsøget kan du kontakte Michelle, som vil vurdere om din sygdom/tilstand matcher forsøget.
Fakta om PROCTO-studiet
Tidligere forsøg med TSO (Trichuris suis ova) har i et mindre antal patienter vist, at denne behandling kan dæmpe sygdommen og reducere generne fra colitis ulcerosa.
TSO er æg fra piskeorm, som findes naturligt hos grise. Æggene udvikles ikke fuldt i mennesker, men de findes kortvarigt i tarmen, hvor de stimulerer tarmcellerne til at danne de immunstoffer, der kan dæmpe sygdom. Det er derfor, man har prøvet at bruge disse æg i behandling af patienter med autoimmune sygdomme herunder tarmbetændelse.
Alle deltagere i forsøget vil indtage 12 doser med 2 ugers mellemrum svarende til i alt 24 ugers behandling. Hos halvdelen af patienterne indeholder glassene en opløsning med TSO, mens den anden halvdel får samme opløsning uden TSO, et såkaldt placebo. Æggene er meget små (ca. 0,06 mm) og kan kun ses under mikroskop. Når patienten har indtaget en dosis med æg, udvikles de ikke fuldt, da de ikke naturligt er tilpasset mennesketarmen. De findes kun kortvarigt i tarmen som larver, hvorefter de nedbrydes, opløses i tarmindholdet og udskilles med afføringen.
Af CCF den 06/07/18
CCF Magasinet nr. 111
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på vej til din postkasse! ... Læs mere
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på vej til din postkasse! ... Læs mere
Af CCF den 06/08/18
Debat om personlig medicin
Se filmen fra vores debat på Folkemødet 2018 ... Læs mere
Se filmen fra vores debat på Folkemødet 2018 ... Læs mere
Af CCF den 09/07/18
De Uovervindelige
De Uovervindelige er en tegneserie lavet af IBD patienter fra hele verden – til IBD patienter, deres familie og venner. ... Læs mere
De Uovervindelige er en tegneserie lavet af IBD patienter fra hele verden – til IBD patienter, deres familie og venner. ... Læs mere
Af CCF den 21/06/18
Kan man spise sig rask?
Crohns sygdom og colitis ulcerosa er kroniske sygdomme ... Læs mere
Crohns sygdom og colitis ulcerosa er kroniske sygdomme ... Læs mere
Af Christian Lodberg Hvas den 07/06/18
Debatmøde på årets Folkemøde
CCF er medarrangør af debat om personligmedicin ... Læs mere
CCF er medarrangør af debat om personligmedicin ... Læs mere
Af CCF den 28/05/18
Toilet aftaler til festivaler og markeder
Med CCF’s toilet aftaler behøver du ikke at frygte lange toiletkøer! ... Læs mere
Med CCF’s toilet aftaler behøver du ikke at frygte lange toiletkøer! ... Læs mere
Af CCF den 25/05/18
Spørgeskema om behandlingsforløb
Spørgeskema om inddragelse i behandlingsforløbet. ... Læs mere
Spørgeskema om inddragelse i behandlingsforløbet. ... Læs mere
Af CCF den 23/05/18