Nyheder

Tid til vaccination mod influenza og covid-19

Når man har Crohn, colitis eller en anden form for kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan immunsystemet være svækket som følge af sygdommen. Hvis du samtidig er i behandling med biologisk medicin, dæmper medicinen dit immunsystem. Når immunsystemet er nedsat, har du højere risiko for at få influenza og lungebetændelse. Du kan derfor overveje at blive vaccineret, så du er bedre beskyttet mod sygdommene.
 
Influenza er en alvorlig sygdom. Årligt dør 1000-2000 danskere som følge af influenza. Antallet varierer fra år til år, afhængig af flere faktorer:
 
  • Hvilken influenzatype er der tale om?
  • Hvor godt virker vaccinen mod den pågældende virustype, der cirkulerer samt den generelle immunitet i befolkningen overfor den pågældende virustype?
Vaccinationen nedsætter risikoen for at få influenza. Afhængig af overnævnte faktorer kan du dog alligevel blive syg trods vaccination, men sygdomsforløbet bliver mildere og kortere.

Du kan læse mere om influenzavaccination på influenzavaccinations hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/influenza
 
Vaccination mod influenza og covid-19:
 
I perioden 1. oktober 2023 til 15. januar 2024, vil det være muligt at blive vaccineret mod covid-19 og influenza.

Følgende personer kan blive vaccineret mod influenza og covid-19 fra den 1. oktober:
  • Personer på 65 år og over
  • Personer under 65 år, som er i øget risiko for et alvorligt forløb
  • Gravide i 2. og 3. trimester
Følgende personer kan desuden blive vaccineret mod influenza fra den 1. oktober:
  • Børn fra 2 til 6 år
  • Førtidspensionister
Alle over 65 år vil modtage invitation til vaccination via digital post.

Hvis du er under 65 år og anbefales vaccination, fordi du er i øget risiko for et alvorligt forløb, fx på grund af kronisk sygdom, vil du ikke modtage en invitation. Du skal i stedet gå direkte ind på www.vacciner.dk, hvor du fra den 20. september kan booke tid.

Når du er logget ind på vacciner.dk, skal du først udfylde en tro- og loveerklæring på, at du er i målgruppen.
Er du i tvivl om hvorvidt du er i målgruppen, så kontakt den afdeling, som du er tilknyttet eller til din praktiserende læge. Når du har udfyldt erklæringen, vil du kunne vælge det sted, hvor du kan blive vaccineret. Dette kan enten være på regionernes vaccinationscentre eller ved udvalgte apoteker.
Læs mere: https://www.sst.dk/da/Vaccination/Personer-med-kronisk-sygdom

Vaccination mod lungebetændelse

Lungebetændelse er en almindelig sygdom, som skyldes en infektion i den ene eller begge lunger forårsaget af bakterier, vira eller svampe. Den hyppigste årsag til lungebetændelse er infektion med pneumokokbakterien, og det er denne type af lungebetændelse, som vaccinen beskytter imod.

Der er ikke gratis vaccination mod lungebetændelse, men Sundhedsstyrelsen tildeler tilskud til køb af vacciner til de fleste personer med kroniske sygdomme. Du kan kontakte din læge for yderligere information.
Du kan også mere ved Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/viden/forebyggelse/vaccination/vaccination-af-voksne/tilskud-til-vacciner


 
Af CCF den 21/09/23



CCF Magasinet nr. 132
CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 26/10/23

CCF Magasinet nr. 131
CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 15/08/23

Sommerferie
se hvornår vi holder ferielukket ... Læs mere
Af CCF den 26/06/23

Forældre/børn kursus
15. - 17. september 2023 ... Læs mere
Af CCF den 13/06/23

Festivaler - toiletter
De første toiletaftaler med sommerens musikfestival er på plads ... Læs mere
Af CCF den 15/05/23

Socialrådgivertelefonen holder lukket mandag 8. maj
Træffes i stedet tirsdag 9. maj ... Læs mere
Af CCF den 04/05/23

CCF Magasinet nr. 130
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 28/04/23

Lukket 1. maj
Vi holder lukket mandag 1. maj ... Læs mere
Af CCF den 24/04/23

CCF støtter forskning
med 300.000,- kr. i 2023 ... Læs mere
Af CCF den 20/04/23

Sidste nyt

21/09/23
Fra 1. oktober vil det være muligt at blive vaccineret ... 
 
26/10/23
CCF Magasinet er nu på gaden ... 
 
15/08/23
CCF Magasinet er nu på gaden ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member