Nyheder

Alvorligt syge børn igen på ophold i Ønskeland

Alvorligt syge børn igen på ophold i Ønskeland: “Vi genåbner og udvider!”
 
Efter en lang vinterpause som følge af Covid-19-restriktionerne, er det nu igen muligt for børn med alvorlig eller kronisk sygdom at komme på ophold i Ønskeland.
Og det er ikke den eneste gode nyhed: Det bliver muligt for endnu flere familier at få et ophold i Ønskeland, efter en beslutning om at gøre projektet til et fast tilbud.
“Vi er superglade for at kunne tilbyde ophold i Ønskeland til endnu flere familier. Efter et hårdt år kan vi mærke at efterspørgslen er steget. Familier med syge børn har været ekstra isoleret, og de har brug for et afbræk fra hverdagens bekymringer, som har været tiltagende det seneste år”, fortæller Anne Madsen Tabor, der er leder i Ønskeland.
Ønskeland tilbyder skræddersyede ophold med samvær og ro for alvorligt og kronisk syge børn og unge og deres familier. Tilbuddet er et frirum, som fokuserer på at øge familiernes trivsel og skabe mindeværdige oplevelser.


Opholdstilbud udvides med støtte fra fonde
Ønskeland har siden 2019 tilbudt ferieophold for de sårbare børn og unge og deres familier. I år er det lykkes at udvide tilbuddet blandt andet med en stor donation fra Det Obelske Familiefond i ryggen.
”Vi er helt afhængige af at have støtte fra fonde, og er derfor begejstrede for, at Det Obelske Familiefond har valgt at støtte Ønskeland og vores arbejde for at øge familiernes mentale trivsel. Sammen med andre små og store donationer fra både privatpersoner og andre fonde, er det lykkes os at kunne tilbyde op til 200 familier et ophold i 2021. Det er vi helt vildt glade for, da vi oplever en stor interesse for vores ophold fra både familier og de patientforeninger, som vi samarbejder med”, fortæller Anne Madsen Tabor.

Nye venskaber og netværk
Ud over at give familierne et tiltrængt frirum i en svær hverdag, er opholdet også ofte starten til nye venskaber for både børnene og forældrene. Trine, der er på et ophold i Ønskeland med sin datter Ingrid, uddyber: ”Noget af det bedste ved opholdet er de venner og det netværk, vi får ud af det. Det er guld værd. Vi holder kontakten efter opholdet, og kan bruge hinanden til alle de svære samtaler.”
Familierne er på ophold af 4-6 dages varighed i Ønskeland ved Brovst i Nordjylland. Opholdene er gratis og for familier fra hele landet, og kan søges via kontakt til Ønskeland.

Se Velkomstbrev fra Ønskeland - klik her

For yderligere information, kontakt venligst
Anne Madsen Tabor, Centerleder i Ønskeland, 25530052, anne@oenskeland.dk
 
Af Ønskeland den 22/04/21



Nyt fra Sundhedsstyrelsen
Vaccination mod COVID-19 beskytter også kræftpatienter og andre personer med nedsat immunforsvar ... Læs mere
Af CCF den 03/06/21

Har du fået konstateret en kronisk tarmsygdom?
Så tilbyder dit lokal apotek en gratis samtale om din medicin ... Læs mere
Af CCF den 21/05/21

Verdens internationale IBD-dag
I dag, den 19. maj, er det verdens internationale IBD-dag ... Læs mere
Af CCF den 19/05/21

Tag et skridt for IBD
1. - 14. maj gik medlemmen 50.000,- kr. ind til for foreningen ... Læs mere
Af CCF den 18/05/21

KONKURRENCE!
I anledning af den internationale IBD-dag, afholder CCF en landsdækkende konkurrence. ... Læs mere
Af CCF den 11/05/21

Projekt om senfølger til COVID-19
Har du modtaget invitation til at deltage i projektet? ... Læs mere
Af CCF den 03/05/21

CCF Magasinet nr. 122
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 27/04/21

Tag et skridt for IBD
Vær med til at gå penge ind til CCF op til den internationale IBD dag den 19. maj! ... Læs mere
Af CCF den 26/04/21

Ny app "Apoteket"
Apotekerne i Danmark har lanceret en fælles app ... Læs mere
Af CCF den 22/04/21

Sidste nyt

22/04/21
Efter en lang vinterpause som følge af Covid-19-restriktionerne, er det nu igen muligt fo ... 
 
03/06/21
Vaccination mod COVID-19 beskytter også kræftpatienter og andre personer med nedsat immun ... 
 
21/05/21
Så tilbyder dit lokal apotek en gratis samtale om din medicin ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member