Nyheder

Vores ambassadør på tv


”Hej. Jeg hedder Martin Høgsted. Og jeg har colitis ulcerosa.”

Det jeg oftest bliver spurgt om, når jeg fortæller folk, at jeg lever som komiker, er, om der er noget, man ikke kan gøre grin med? Mit svar lyder altid; nej. Men der kommer altid et kæmpe MEN. Jeg er nemlig af den opfattelse, at man må gøre grin med alt. Men hvis du vælger at berøre et emne, du ved på den ene eller anden måde er ømtåleligt, eller kan gøre andre ondt, så skal du tænke dig om, og der skal være en mening med det. En mening der overskrider det nemme grin.

I aften (mandag den 4. februar) vises andet afsnit af mit TV-program Danish Dynamite sæson 2 på TV2 Zulu. Programmet følger en masse fiktive danskere, og forsøger at afspejle den danske mentalitet i en masse forskellige afskygninger, og samtidigt at tage lidt pis på alle de reportage-programmer der oversvømmer den danske sendeflade lige nu. På en sjov måde.

I programmet følger man blandt andet Morten Theis Larsen i kampen for at blive far men også i kampen med colitis ulcerosa. Morten løber konstant på toilettet. Især når han bliver nervøs. Det er mig der spiller Morten.

Og hvad er meningen så? Og har jeg tænkt mig om? For at svare de to spørgsmål, bliver jeg nødt til at starte et andet sted.

Jeg fik konstateret colitis ulcerosa, da jeg var omkring 14 år. I den alder begyndte jeg så småt at synes, at piger var ret interessante, og jeg ville gerne være en ”cool dude”. Det hang ikke skide godt sammen med at bløde ud af numsen og rende på toilettet 20 gange om dagen. Troede jeg. Så i den første lange tid, faktisk de første par år, efter jeg fik konstateret sygdommen, sagde jeg det nærmest ikke til en eneste person udenfor min familie. Jeg var simpelthen flov.

Stille og roligt gik det dog op for mig, at der ikke rigtigt var noget at skamme sig over, og igennem gymnasiet begyndte jeg også stille og roligt at berette om min tilstand, og mærkede hvor lettende det var. Lidt ligesom når man skal meget på toilettet, og endelig kommer det. Og den følelse kendte jeg VIRKELIG godt.

Men det var først efter gymnasiet, at jeg for alvor åbnede op omkring det. Jeg kunne næsten starte samtaler med; ”Hej. Jeg hedder Martin Høgsted. Og jeg har colitis ulcerosa.” Som en alkoholiker til et AA-møde der oplever, hvor dejligt det er at fortælle om sine problemer i stedet for at gå og gemme på dem alene. Sammenligningen er måske lidt hård, men det var næsten sådan det føltes.

Pludselig var det, overraskende nok, nemmere alt det med pigerne og nemmere at være en ”cool dude”.

Lige pludselig blev jeg jo så komiker (men jeg var altså også ret sjov før). Jeg vandt DM i stand up i 2008, og kunne nærmest dagen efter leve af at være komiker. Og her havde jeg pludselig en endnu større mulighed for at fortælle om min sygdom, som jeg efterfølgende har gjort vidt og bredt, og lidt for detaljeret for nogens smag. Et af de største våben for en stand up-komiker er trods alt ens eget liv og, i mit tilfælde, en ironisk tilgang til det.

At få muligheden for at lave decideret jokes om min sygdom, i nogle tilfælde foran tusindvis af mennesker, har gjort mit liv meget lettere. Alt er ligesom lagt på bordet. Og der ER IKKE noget at være flov over.

Jeg siger ikke at alle skal finde den nærmeste stand up-scene, og gå op og råbe alt hvad I fejler af sygdomme. Men for mit vedkommende har det hjulpet at sige det højt og grine af det. Humor befrier i mange tilfælde ellers fastgroede tabuer.

Nu kan jeg så svare på de spørgsmål, jeg stillede længere oppe. Meningen med at karakteren Morten har colitis ulcerosa, er, til dels, at gøre opmærksom på at sygdommen findes, at rigtigt mange har den og at en af ulemperne ved det er, at man skal på toilettet hele tiden. Og ja, jeg har tænkt mig om. Det havde, i min optik, ikke været sjovt hvis Morten lå derhjemme med et udbrud, der havde sat hans hverdag i stå, som mange af os med sygdommen har prøvet. Morten render på toilettet mere end andre, og har problemer med at få sin rektalskum til at virke ordentligt. Og så er colitis ulcerosa ikke hans største (og sjoveste) problem. Det er at få et barn.

Og jo, jeg indrømmer gerne der ligger nogle nemme grin i alt syd for bæltestedet. Men nu er det jo tilfældigvis der sygdommen ”kommer til udtryk”. Og jeg synes altså det er sjovt dernede. Hands down. Endnu engang.

Der vil sikkert være nogen som ikke synes Morten Theis Larsen er sjov. Men heldigvis griner vi ikke alle af det samme. Men hvis man ikke synes det er sjovt, ved man i det mindste, at jeg ikke gør grin med folk der kæmper med sygdommen.

Jeg synes at CCF gør et kæmpe stykke arbejde ved at gøre opmærksom på sygdomme, der kan være svære at snakke om. Tak for det. Og det synes jeg alle der har Colitis, Crohn eller andre mave/tarm-lidelser skal gøre. Jeg gør det ved at grine af lortet.

Til sidst synes jeg egentligt bare, at I skal se programmerne. Heldigvis er det ikke kun mig der er med, men også Magnus Millang, Frank Hvam, Mick Øgendahl, Mille Dinesen og alle mulige andre. Og det hele handler ikke om ting syd for bæltestedet. Der bliver også snakket om bryster, racisme og andre sjove sager.

Martin Høgsted på ccf.dk - klik her



Tilmeld Colitis-Crohn Foreningens nyhedsbrev - Klik her





Af CCF den 04/02/13



Nyhedsbrev - oktober 2014
... Læs mere
Af CCF den 13/10/14

Ladywalk 2015 - tilmelding åben
CCF støttes ... Læs mere
Af CCF den 10/10/14

Unge krævede handling – for uddannelse, job og bolig
Sammen med CCF ... Læs mere
Af CCF den 09/10/14

Nyhedsbrev - september 2014
Hvis du ikke er tilmeldt... ... Læs mere
Af CCF den 24/09/14

Ladywalk støtter CCF i 2015
18. maj 2015 ... Læs mere
Af CCF den 23/09/14

Spørg advokaterne - gratis
For medlemmer af CCF ... Læs mere
Af CCF den 08/09/14

Små strømstød i ryggen hjælper mod irritabel tyktarm (IBS)?
10-16 procent af danskerne lider af irritabel tyktarm ... Læs mere
Af CCF den 01/09/14

Det var starten på et nyt liv
Hils på Glennie ... Læs mere
Af CCF den 31/08/14

Dagens sCoop – Landsdækkende toiletadgang
alle butikker i Coop ... Læs mere
Af CCF den 28/08/14

Venner, familie og kæreste betyder alt
Hils på Dorte ... Læs mere
Af CCF den 23/08/14

Sidste nyt

04/02/13
Alt er ligesom lagt på bordet. Og der ER IKKE noget at være flov over. ... 
 
10/10/14
CCF støttes ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member