Nyheder

Tid til vaccination mod influenza og lungebetændelse

Når man har Crohn, colitis eller en anden form for kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan immunsystemet være svækket som følge af sygdommen. Hvis du samtidig er i behandling med biologisk medicin, dæmper medicinen dit immunsystem. Når immunsystemet er nedsat, har du højere risiko for at få influenza og lungebetændelse. Derfor kan du overvej at blive vaccineret så du er bedre beskyttet mod sygdommene.
 
I år er influenzavaccinationen ekstra vigtig, fordi influenza udgør en særlig risiko for mange af de samme mennesker, der også risikerer et alvorligere sygdomsforløb af COVID-19. Hvis man er i risikogruppe og bliver syg med begge sygdomme samtidig, kan ens sygdomsforløb forværres.
 

Influenza

Influenza er en alvorlig sygdom. Årligt dør 1000-2000 danskere som følge af influenza. Antallet varierer fra år til år, afhængig af flere faktorer: Hvilken influenzatype er der tale om? Hvor godt virker vaccinen mod den pågældende virustype, der cirkulerer samt den generelle immunitet i befolkningen overfor den pågældende virustype?

Når du har en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, kan der være mulighed for at få en gratis influenzavaccination hos din egen læge fra 1. oktober og året ud. Din læge skal dog vurdere, om du kan få vaccinationen gratis. Omvendt har alle over 65 år mulighed for gratis influenzavaccination hos deres egen læge.

Vaccinationen nedsætter risikoen for at få influenza. Afhængig af overnævnte faktorer kan du dog alligevel blive syg trods vaccination, men sygdomsforløbet bliver mildere og kortere.

Du kan læse mere om influenzavaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/vaccinationer/influenzavaccination
 
Lungebetændelse

Lungebetændelse er en almindelig sygdom, som skyldes en infektion i den ene eller begge lunger forårsaget af bakterier, vira eller svampe. Den hyppigste årsag til lungebetændelse er infektion med pneumokokbakterien, og det er denne type af lungebetændelse, som vaccinen beskytter imod.

I år kan borgere i særlig risiko får vaccination mod pneumokokker gratis!

For at undgå, at for mange mennesker bliver syge med pneumokokker under COVID-19, har Folketinget og regeringen besluttet at gøre vaccinationen gratis for en række borgere.

Du kan også læse mere om, hvem der er omfattet af det gratis tilbud her

Vaccinationen foregår hos lægen

Ønsker du at blive vaccineret eller har spørgsmål vedr. vaccine skal du tage en snak med din praktiserende læge.
 
Af CCF den 07/10/20



Har du fået konstateret en kronisk tarmsygdom?
Så tilbyder dit lokal apotek en gratis samtale om din medicin ... Læs mere
Af CCF den 21/05/21

Verdens internationale IBD-dag
I dag, den 19. maj, er det verdens internationale IBD-dag ... Læs mere
Af CCF den 19/05/21

Tag et skridt for IBD
1. - 14. maj gik medlemmen 50.000,- kr. ind til for foreningen ... Læs mere
Af CCF den 18/05/21

KONKURRENCE!
I anledning af den internationale IBD-dag, afholder CCF en landsdækkende konkurrence. ... Læs mere
Af CCF den 11/05/21

Projekt om senfølger til COVID-19
Har du modtaget invitation til at deltage i projektet? ... Læs mere
Af CCF den 03/05/21

CCF Magasinet nr. 122
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 27/04/21

Tag et skridt for IBD
Vær med til at gå penge ind til CCF op til den internationale IBD dag den 19. maj! ... Læs mere
Af CCF den 26/04/21

Alvorligt syge børn igen på ophold i Ønskeland
Efter en lang vinterpause som følge af Covid-19-restriktionerne, er det nu igen muligt for børn med alvorlig eller kronisk sygdom at komme på ophold i Ønskeland. ... Læs mere
Af Ønskeland den 22/04/21

Ny app "Apoteket"
Apotekerne i Danmark har lanceret en fælles app ... Læs mere
Af CCF den 22/04/21

Er du henvist til vaccine gruppe 5
af din behandlende læge, men endnu ikke blevet indkaldt til vaccination? ... Læs mere
Af CCF den 20/04/21

Sidste nyt

07/10/20
Når immunsystemet er nedsat, har du højere risiko for at få influenza og lungebetændelse ... 
 
21/05/21
Så tilbyder dit lokal apotek en gratis samtale om din medicin ... 
 
19/05/21
I dag, den 19. maj, er det verdens internationale IBD-dag ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member