Nyheder

Patienter vil have bedre muligheder for digital kontakt med sundhedsvæsenet


Langt de fleste af de patienter, der har erfaringer med videokonsultationer og anden digital kontakt med sundhedsvæsenet, vil have mere af samme skuffe – også når coronakrisen er overstået.

3 ud af 4 synes, at fordelene ved digital kontakt med sundhedsvæsenet overskygger ulemperne og ønsker bedre muligheder for at møde den praktiserende læge, den kommunale fysioterapeut, speciallægen eller sygehuset online. Det viser en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Wilke for Danske Patienter.

"Det er virkelig en lettelse i hverdagen, at jeg nu kan tage mange af mine kontrolsamtaler med sygehuset digitalt i stedet for at skulle ud på landevejen. Jeg sparer 100 kilometers kørsel, hver gang jeg ikke skal køre til Odense Universitetshospital" siger Jan Rishave. 

Og det er da netop også kontrolbesøg, årlige tjek og lignende, som vil være gode steder at starte, når sundhedsvæsenet skal have større digitale muskler, foreslår Danske Patienter.

"​Det er klart, at videokonsultation, hjemmebehandling og telemedicinske løsninger ikke altid kan erstatte et fysisk fremmøde hos lægen, ligesom man bliver nødt til at mødes ansigt til ansigt med fysioterapeuten en gang imellem, hvis genoptræningen skal have størst mulig effekt. Men mange mennesker med kroniske  og langvarige sygdomme vil spare tid og få bedre mulighed for selv at indgå mere aktivt i deres behandling, hvis de lettere kan komme i kontakt med sundhedsvæsenet digitalt frem for at skulle bøvle med at skulle ud ad døren" siger Morten Freil.

Videokonsultationer især med praktiserende læger

Det er især den praktiserende læge, vi mødes med digitalt, viser undersøgelsen. Og her er muligheden for at konsultere lægen online blevet styrket markant, efter de praktiserende lægers organisation, PLO, i samarbejde med Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med coronakrisen har udrullet en ny videoløsning, som med ekspresfart er blevet et hverdagsredskab for patienter og læger.  

Således har de praktiserende læger under coronanedlukningen gennemført cirka 10.000 videokonsultationer om ugen ifølge en opgørelse, som PLO har lavet. Dertil skal lægges de digitale møder og konsultationer, som bliver foretaget af speciallæger, i den kommunale sundhedssektor og på sygehusene.

"Vi vil gerne rose læger, regioner og de nationale sundhedsmyndigheder for at rykke hurtigt og få udbredt videokonsultationer til patienterne. Videokonsultationer er her i coronatiden en nødvendighed, men vi skal holde fast i det potentiale, der er ved dem, når vi kommer om på den anden side af krisen. Vi opfordrer sundhedsvæsenet til at fokusere på mulighederne frem for begrænsningerne og implementere digital kommunikation og behandling, hvor det er fagligt forsvarligt i samspil med patient- og pårørendeforeningerne" siger Morten Freil.

 
Af Danske Patienter den 11/06/20



Ophold på Ønskeland
Trænger i som familie til en pause fra hverdagen på grund af jeres barn sygdom? ... Læs mere
Af CCF den 12/01/22

Forskningsartikel
Rapport: 50-års opfølgning af en populationsbaseret incidenskohorte af patienter med inflammatorisk tarmsygdom ... Læs mere
Af CCF den 15/12/21

Ungekursus
Tag på weekend med andre unge og lær andre i samme situation at kende. ... Læs mere
Af CCF den 10/12/21

Din Funktionsevne betyder (næsten) alt!
Om funktionsevne, beskrivelse og betydningen af denne i en sag ... Læs mere
Af Ricky Magnussen - CCF den 05/11/21

Ekstraordinær Generalforsamling
Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling Lørdag den 4. december kl. 13.00 ... Læs mere
Af CCF den 03/11/21

Nyt center støtter tarmpatienter til at få et godt liv
CPH-IBD-center slår officielt dørene. Her arbejder Gastroenheden og Børne- og Ungeafdelingen tæt sammen om at hjælpe kroniske tarmpatienter. ... Læs mere
Af Kommunikationsenheden, Hvidovre Hospital den 02/11/21

CCF Magasinet nr. 124
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu udkommet ... Læs mere
Af CCF den 28/10/21

Tid til vaccination mod influenza og lungebetændelse
Når immunsystemet er nedsat, har du højere risiko for at få influenza og lungebetændelse ... Læs mere
Af CCF den 04/10/21

EFCCA Magasinet oktober 2021
Læs det nye nummer af EFCCAs magasin ... Læs mere
Af CCF den 01/10/21

Familie-arrangementer - "Vi er her for jer"
Den 11., 14. og 15. oktober afholder CCF arrangementer rundt i Danmark ... Læs mere
Af CCF den 14/09/21

Sidste nyt

11/06/20
– også når coronakrisen er overstået. ... 
 
12/01/22
Trænger i som familie til en pause fra hverdagen på grund af jeres barn sygdom? ... 
 
15/12/21
Rapport: 50-års opfølgning af en populationsbaseret incidenskohorte af patienter med infl ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member