Nyheder

Retten til hurtig udredning er et skridt i den rigtige retning

Danske Patienter hilser den nye ret til udredning velkommen, da den vil gavne en gruppe af danskere, der tidligere er blevet kastet rundt mellem afdelingerne på landets hospitaler. Desværre er det ikke alle patienter, der får denne ret. Det bekymrer Danske Patienter.

Ret til hurtig udredning er nu et faktum. En gruppe af danskere har fået en helt ny rettighed, der gerne skulle gøre op med de problemer, der har eksisteret, når danskere er blevet henvist til udredning på hospitalerne – og ikke har haft symptomer, der har givet dem adgang til udredning under de såkaldte pakkeforløb på bl.a. kræft- og hjerteområdet.

- I Danske Patienter mener vi, at retten til hurtig udredning er et positivt skridt i den rigtige retning. Garantien gælder dog kun gruppen af danskere, der henvises til sygehusene – og ikke den anseelige gruppe af patienter, der bliver udredt i regi af almen praksis og hos speciallægerne, understreger formand Lars Engberg fra Danske Patienter.

Ventetid på udredning har alvorlige konsekvenser

Der er en række alvorlig konsekvenser af meget lange udredningstider – blandt andet, at man ikke opdager alvorlig sygdom i tide, hvilket kan betyde, at patienter bliver sat for sent i behandling. Dette kan resultere i, at patienten får et forværret sygdomsforløb, forringet livskvalitet eller er i risiko for at miste sit arbejde. Med den nye ret skulle disse konsekvenser gerne kunne undgås for en række patienter.

- Det er vigtigt, at man nu nøje følger, hvordan retten til hurtig udredning kommer til at virke i praksis – med fokus på, hvem der i sidste ende får gavn af retten, og hvordan henvisningsmønstrene udvikler sig. Desuden bør man arbejde på, at retten på sigt kommer til at gælde for alle patientgrupper – også de patienter, der bliver udredt i almen praksis og hos speciallægerne, siger Lars Engberg.

Hvem gavner retten?

Retten til udredning gavner de patienter, der har symptomer på alvorlig sygdom, som ikke tyder på hjerteproblemer eller kræft.

For denne gruppe af patienter forventes retten at gøre op med de lange ventetider på udredning.
 
Hvem får ikke gavn af retten?

Gruppen af patienter, der bliver udredt i almen praksis og hos speciallægerne får ikke gavn af den nye ret. Det kan f.eks. gælde patienter med smerter i bevægeapparatet.

De vil fortsat være i risiko for at skulle vente meget længe på at få at vide, hvad de fejler og derefter at blive sat i behandling.

Retten gavner på nuværende tidspunkt heller ikke patienter med symptomer på psykisk sygdom.



Danske Regioners liste over lidelser, der fortsat er sikret behandling inden for 30 dage - klik her






Tilmeld Colitis-Crohn Foreningens nyhedsbrev - Klik her


Af CCF den 19/12/12



Verdens Toilet Dag
19. november ... Læs mere
Af CCF den 19/11/14

Spørg psykologen - samarbejde
Opstart: Tirsdag d. 2. december 2014 ... Læs mere
Af CCF den 15/11/14

Nyhedsbrev - okt./nov. 2014
... ... Læs mere
Af CCF den 14/11/14

CCF Magasinet nr. 96
November ... Læs mere
Af CCF den 10/11/14

Læger og sygeplejersker vil give patienterne mere magt
Fokus på patienten ... Læs mere
Af CCF den 30/10/14

En god behandling begynder med en god dialog
Patienter og pårørende ... Læs mere
Af CCF den 28/10/14

Forskningsstøtte 2014
CCF støtter forskning ... Læs mere
Af CCF den 25/10/14

Patientstøtte uddelt for 2014
10 modtagere af i alt 25.ooo kr. ... Læs mere
Af CCF den 23/10/14

Patientinddragelse - Lene Romer Halby
Hvorfor er inddragelse af patienter så vigtig... ... Læs mere
Af CCF den 16/10/14

Nyt Fra EFCCA
Europæisk sammenslutning af "CCF"-foreninger ... Læs mere
Af CCF den 15/10/14

Sidste nyt

19/12/12
Pressemeddelelse fra Danske Patienter ... 
 
19/11/14
19. november ... 
 
15/11/14
Opstart: Tirsdag d. 2. december 2014 ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member