Nyheder

Pressemeddelelse

Patientforeninger: Medicinbesparelser skal komme patienter til gode – ikke skade dem.
 
Landets fem regioner er i gang med at skifte en stor gruppe alvorligt syge patienter til billigere lægemidler. Det har fået advarselslamperne til at blinke hos flere patientforeninger, der frygter, at patienterne bliver taget som gidsler i en spareøvelse.
 
Er man så uheldig at lide af en kronisk tarmbetændelse, en hudsygdom som psoriasis eller en gigtsygdom, så kan man risikere at være blandt de patienter, der nu bliver tvunget til at skifte til anden medicin. Også selvom man måske har brugt årevis på at finde en behandling, der virker.
 
Blandt patientforeninger er der udbredt bekymring for, at spareøvelsen kommer til at gå ud over de patienter, som i dag er i en behandling, der betyder, at de kan leve et nogenlunde normalt liv.  
 
”Jeg er ikke blind for behovet for at spare penge i sundhedsvæsenet. Men det hænger ikke sammen, hvis det bliver på bekostning af alvorligt syge menneskers helbred. Vi ved fra undersøgelser af tidligere behandlingsskift, at cirka hver femte patient mister effekt efter at have skiftet behandling,” siger Charlotte Nielsen, landsformand for Colitis-Crohn Foreningen.
 
Bekymringerne er ikke blevet mindre efter den første uge, siden regionerne begyndte automatisk at skifte de op mod 5.000 patienter, det drejer sig om. Sundhedsmyndighederne garanterede, at man i forbindelse med skiftet ville tage hånd om patienternes bekymringer, og at der ville blive taget hensyn til patienter, der af særlige årsager ikke ønskede at skifte behandling.
 
”Vores erfaring er, at løfterne til patienterne ikke bliver indfriet. Vores medlemmer fortæller os, at de ikke bliver tilbudt en samtale med en læge, så de kan blive inddraget i beslutningen om skiftet. Og de patienter, der har særlige grunde til ikke at ville risikere at skifte til anden behandling, får at vide, at deres eksisterende behandling ikke længere er tilgængelig på hospitalet,” fortæller Lars Werner, direktør for Psoriasisforeningen.
 
Tvivl om økonomisk gevinst
Når man, som i tilfældet her, gennemfører et udbud på dyr medicin, viser erfaringen, at det ikke kun er vinderen af udbuddet, der leverer en lav pris. Alle præparater, som deltager i udbuddet, sætter prisen kraftigt ned. Prisforskellene mellem de konkurrerende lægemidler bliver derfor ganske små. 
 
”Når prisforskellen mellem to lægemidler ender med at være marginal, så stiller vi spørgsmålstegn ved, om det så er værd at risikere patienternes arbejdsduelighed og livskvalitet,” siger Charlotte Nielsen og fortsætter:
 
”Jeg vil understrege, at vi her taler om kronisk syge mennesker, der ofte har brugt mange år på at finde frem til netop den behandling, som har bragt deres sygdom i ro. For vores forenings vedkommende er der tale om danskere med kronisk tarmbetændelse, der hver dag har stærke smerter uden den rette behandling og som en konsekvens skal på toilettet 20 til 30 gange om dagen.”
 
Også hos Psoriasisforeningen er man kritisk over for, at sundhedsmyndighederne kører patienterne ud på et sidespor i bestræbelserne på at spare penge.
”Vi har dygtige læger med integritet og høj grad af faglighed. Men den seneste uge har vist, at rammerne for at involvere patienterne i beslutningen om deres egen behandling ikke er til stede. Beslutningen om behandlingsskift bliver tvunget ned over hovedet på både læge og patient. Det kan vi ikke være tjent med i et sundhedsvæsen, som ellers hævder at have patienten i centrum,” siger Lars Werner.
 
 
Fakta om nocebo-effekt (18 procent mister effekt ved behandlingsskift) Andre fakta
  • Op mod 400.000 danskere lider sygdomme som gigt, kronisk tarmbetændelse og hudsygdomme som psoriasis
  • En undersøgelse gennemført af KORA i 2016 viser, at 21 procent af denne patientgruppe lider af mere end én af disse sygdomme.
 
Yderligere information, kontakt venligst
Charlotte Nielsen, landsformand for Colitis-Crohn Foreningen
Mail: formand@ccf.dk
 
Lars Werner, direktør for Psoriasisforeningen
Mail: lw@psoriasisforeningen.dk
 

 
Af CCF den 27/11/18



Landsgeneralforsamling 2024
Lørdag den 6. april 2024 kl, 12:30. ... Læs mere
Af CCF den 13/02/24

Nye telefontider
Sekretariatet har fået nye åbningstider ... Læs mere
Af CCF den 08/02/24

CCF Magasinet nr. 133
CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 29/01/24

Vil du være CCF´s nye Sekretariatschef ?
...og vil du være med til at få sat Danmarks mest oversete folkesygdom på dagsordenen? ... Læs mere
Af CCF den 15/01/24

CCF's politiske mærkesager
CCF har formuleret sine politiske mærkesager, der rummer 12 anbefalinger til politikerne, så det danske samfund kan løfte niveauet for behandling af mennesker med tarmsygdomme ... Læs mere
Af CCF den 15/01/24

Glædelig jul
Colitis-Crohn Foreningen holder lukket mellem jul og nytår. ... Læs mere
Af CCF den 18/12/23

Sekretariet holder lukket
den 29. november til og med den 6. december pga. flytning ... Læs mere
Af CCF den 27/11/23

Colitis-Crohn Forenngen – patientforening for tarmsyge, OPTAGET i Danske Handicaporganisationer
Så nåede Colitis-Crohn Foreningen – patientforening for tarmsyge (CCF), endnu en milepæl på foreningens rejse. ... Læs mere
Af den 09/11/23

Styrket professionalisering af Hovedbestyrelsen
Vi er beærede over denne enestående mulighed for at styrke HB´s kompetencer og har store forhåbninger til det kommende samarbejde med Anne ... Læs mere
Af den 09/11/23

CCF Magasinet nr. 132
CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 26/10/23

Sidste nyt

27/11/18
Patientforeninger: Medicinbesparelser skal komme patienter til gode – ikke skade dem ... 
 
13/02/24
Lørdag den 6. april 2024 kl, 12:30. ... 
 
08/02/24
Sekretariatet har fået nye åbningstider ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member