Nyheder

Kan man spise sig rask?
 
Af Christian Lodberg Hvas
Overlæge, Medicinsk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital
 
Kost og livsstil har betydning for tarmfunktion og for alment velvære. Kostændring medfører efter få uger ændring i tarmbakteriernes sammensætning og kan ændre symptomer såsom hyppig afføringstrang, mavesmerter, oppustethed. Rygning og motion har betydning for tarmfunktionen hos de fleste. Der er derfor tit noget at vinde for patienter med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa ved at være opmærksomme på livsstilen.
 
Kan man spise sig rask? For de fleste med kronisk tarmbetændelse er svaret nej. Crohns sygdom og colitis ulcerosa er kroniske sygdomme. At sygdommene er kroniske betyder, at tarmen er i stand til at danne en betændelsestilstand som er skadelig eller giver symptomer – mavesmerter, diaré, blod i afføringen, ledsmerter, træthed. Målet med behandling er at dæmpe betændelse og symptomer med den mest effektive behandling med færrest mulige bivirkninger. Hos de fleste er medicinsk behandling nødvendig og fornuftig. Afvejning af fordele og ulemper ved behandlingen sker sammen med en speciallæge i tarmsygdomme. Det er en naturlig del af behandlingen at kontrollere hvordan den virker og om der kommer bivirkninger. Fornuftig livsstil kan dæmpe symptomer og medvirke, at den medicinske behandling virker bedre. Hos de fleste kan behandlingen samlet set medføre, at tarmen er uden betændelse. Det er forskelligt fra person til person, hvor stor indvirkning kost og livsstil har på sygdomsforløbet. Medicin og kost kan sjældent erstatte hinanden, men ændringer i livsstilen kan være et vigtigt supplement til den øvrige behandling.
 
Kan man spise sig til en bedre tarmfunktion med færre symptomer i form af mindre diaré, mavesmerter, oppustethed, træthed? For nogle, ja. Der er ikke én behandling eller én kostform, som passer til alle. Ofte vil undersøgelser for betændelse, jernmangel og vitaminmangel være nyttige. De fleste afdelinger informerer om kostændringer, som kan være gavnlige. Det gælder fx lever-tarm-afdelingen i Aarhus, som på nettet findes på www.levermavetarm.auh.dk.

 
Af Christian Lodberg Hvas den 07/06/18



Foromtale af forskingsprojekt
Læs mere om de projekter CCF har støttet i 2020 ... Læs mere
Af CCF den 26/06/20

NY STOR INTERNATIONAL UNDERSØGELSE
AF COVID-19'S PÅVIRKNING PÅ FOLK MED MAVETARMSYGDOMME. ... Læs mere
Af CCF den 12/06/20

Patienter vil have bedre muligheder for digital kontakt med sundhedsvæsenet
– også når coronakrisen er overstået. ... Læs mere
Af Danske Patienter den 11/06/20

Få hjælp til at håndtere bekymringer og stress
Deltag i gratis webinar den 9. juni kl 16-17 ... Læs mere
Af CCF den 02/06/20

Sekretariatet holder lukket
mandag den 1. juni og fredag den 5. juni ... Læs mere
Af CCF den 28/05/20

Foromtale af forskningsprojekter
Læs mere om de projekter CCF har støttet i 2020 ... Læs mere
Af CCF den 26/05/20

Socialrådgiverfunktionen i CCF er midlertidig nedlagt
... Læs mere
Af CCF den 20/05/20

9,8 mio. kroner til forskning i kroniske tarmsygdomme
Læge Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital har modtaget 9,8 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden ... Læs mere
Af den 18/05/20

CCF Magasinet nr. 118
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 06/05/20

Forskningsstøtte 2020
Foreningen har i år uddelt 300.000,- kr. til forskning ... Læs mere
Af CCF den 16/04/20

Sidste nyt

07/06/18
Crohns sygdom og colitis ulcerosa er kroniske sygdomme ... 
 
26/06/20
Læs mere om de projekter CCF har støttet i 2020 ... 
 
12/06/20
AF COVID-19'S PÅVIRKNING PÅ FOLK MED MAVETARMSYGDOMME. ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member