Nyheder

Colitis ulcerosa og blindtarmsbetændelse

Gennem store internationale kohortestudier er der evidens for, at personer der har haft blindtarmsbetændelse i en tidlig alder (dvs. under 20 år) har en nedsat risiko for at udvikle sygdommen colitis ulcerosa.  Baggrunden for denne sammenhæng er dog fortsat uafklaret.  

Overordnet kan man forestille sig to forskellige tilgrundliggende mekanismer: 
1) at betændelsen/inflammationen i blindtarmen direkte påvirker slimhinden i tyktarmen så den er mindre tilbøjelig til at udvikle den kroniske inflammation som kendetegner colitis ulcerosa, alternativt 
2) at fælles genetiske og/eller miljøfaktorer der øger risikoen for blindtarmsbetændelse samtidig beskytter mod udviklingen af colitis ulcerosa. 

For at komme sammenhængen mellem blindtarmsbetændelse og colitis ulcerosa nærmere har forskere på Statens Serum Institut udført et stort kohortestudie, hvor man undersøgte risikoen for at udvikle colitis ulcerosa hos personer med slægtninge med blindtarmsbetændelse. Dvs. risikoen for at få colitis ulcerosa hos personer som ikke selv har haft blindtarmsbetændelse, men som har en slægtning der har haft blindtarmsbetændelse. Undersøgelsen viste, at det det ikke kun er personer der selv har haft blindtarmsbetændelse i en tidlig alder, der har en nedsat risiko for at få colitis ulcerosa men også deres første grads slægtninge. Den relative nedsatte risiko for at udvikle colitis ulcerosa blandt første grads slægtninge til personer med blindtarmsbetændelse var størst hvis man også var familiært disponeret til at udvikle colitis ulcerosa. 

I og med at blindtarmsbetændelse i en tidlig alder ikke kun beskytter personen der har haft blindtarmsbetændelsen mod at udvikle colitis ulcerosa, men også dennes førstegrads slægtninge synes det usandsynligt at betændelsen i blindtarmen i sig selv skulle beskytte mod udviklingen af colitis ulcerosa.  Snarere tyder undersøgelsen på at fælles genetiske og/eller miljøfaktorer som er associeret med en øget risiko for blindtarmsbetændelse samtidig har en beskyttende effekt mod udviklingen af colitis ulcerosa.  Baseret på denne undersøgelse er det også mindre sandsynligt at fjernelse af blindtarmen skulle forbedre sygdomsforløbet hos patienter, der allerede har colitis ulcerosa.


Bag undersøgelsen:
*Nynne Nyboe Andersen, Sanne Gørtz, Morten Frisch, Tine Jess
*Hovedforfatteren bag undersøgelsen er Nynne Nyboe Andersen, som CCF bl.a. støttede økonomisk i 2013 (læs evt. mere på CCF's hjemmeside under forskningsstøtte).

Læs mere om undersøgelsen (engelsk) - klik her


 
Af CCF den 02/05/16



Ændring i kontingentsatser
1. januar stiger kontingent ... Læs mere
Af CCF den 19/11/19

Er du stærk, så kan du få
– mangler du overskud, så må du gå ... Læs mere
Af Danske Patienter den 14/11/19

Gratis kursus i Mindfull Self-campassion
for dig med stomi eller pårørende til en med stomi ... Læs mere
Af CCF den 11/11/19

Tid til vaccination mod influenza og lungebetændelse
Når immunsystemet er nedsat, har du højere risiko for at få influenza og lungebetændelse ... Læs mere
Af CCF den 08/11/19

Radio om autoimmune sygdomme
Har du hørt P1 programmet "Sygt nok" med titlen "Når din krop tror, du selv er en kæmpestor bakterie"? ... Læs mere
Af CCF den 29/10/19

CCF Magasinet nr. 116
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 29/10/19

Spændende nyt forskningsprojekt
”Skræddersyet medicinsk behandling, kost og livsstil" ... Læs mere
Af CCF den 28/10/19

EFCCA Magasinet oktober 2019
Her kan du læse det seneste nummer af EFCCAs magasin ... Læs mere
Af CCF den 01/10/19

Rabat på vitaminer og mineraler
i Aarhus området ... Læs mere
Af CCF den 12/09/19

Gratis rekreationsophold
for familier med et sygdomsramt barn ... Læs mere
Af CCF den 10/09/19

Sidste nyt

19/11/19
1. januar stiger kontingent ... 
 
14/11/19
– mangler du overskud, så må du gå ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member