Nyheder

6 mave- og tarmsygdomme, danskerne lider af

Mange danskere har ondt i maven, omkring 1 million, faktisk. Det anslår Mave- tarmforeningen CCF. Læs her om nogle af de mest udbredte mave- og tarmsygdomme og deres symptomer. 

Mavepine, diarré og forstoppelse er nogle af de gener, i tusindvis af danskere lider under til hverdag.

Morbus Crohn
Betændelsestilstand i tarmvæggen. Mindst 20.000 danskere lider af sygdommen.
Større eller mindre stykker af tarmen hæver op og bliver fortykkede, og der ses rødmen, rifter og blødende sår på indersiden. Der kan senere komme arvæv, som kan forsnævre tarmen. Crohns sygdom er en kronisk betændelsestilstand, som i perioder giver mavesmerter og diarré samt vægttab, afløst af perioder med få eller ingen symptomer.
Symptomerne, man oplever, stammer fra betændelsen i slimhinden i tarmvæggen. Denne betændelse kan give kraftige smerter, afføringstrang, diarré mange gange dagligt og blod, slim og pus i afføringen.

Colitis ulcerosa
Blødende tyktarmsbetændelse. Mindst 30.000 danskere lider af sygdommen.
Sygdommen viser sig ved, at tyktarmens slimhinde får sårdannelser med blødninger. Denne betændelse i tarmslimhinden kan også give kraftige smerter, afføringstrang, diarré mange gange dagligt og blod i afføringen samt slim og pus.
De kroniske betændelsestilstande i tarmen skyldes en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens sunde væv og celler.

Irritabel tyktarm med diarré
Omkring 850.000 danskere er ramt af lidelsen irritabel tyktarm, der kommer i 3 forskellige varianter. Irritabel tyktarm forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Symptomer på irritabel tyktarm med diarré er: diarré, oppustethed, mavekramper og smerter.

Irritabel tyktarm med forstoppelse
Symptomerne på sygdommen er forstoppelse, oppustethed, mavekramper og smerter.
Nogle mennesker kan have en form for skjult forstoppelse, hvor man har normal passagetid og regelmæssig afføring, men man har alligevel en ophobning af afføring i tarmen.

Irritabel tyktarm med vekslende afføring 
Symptomer er vekslende afføring, oppustethed, mavekramper og smerter.
Mange af de patienter, der opsøger deres alment praktiserende læge på grund af mave-tarmsymptomer, får stillet diagnosen irritabel tyktarm. I Mave-tarmforeningen CCF vurderes det, at mange, der får diagnosen irritabel tyktarm, er fejldiagnosticerede og lider af en kronisk tarmsygdom.

Mikroskopisk kolit
Mikroskopisk betændelsestilstand i tyktarmens slimhinde.
Giver kronisk og vandig diarré op til 20 gange i døgnet, men hyppigst 4-6 gange i døgnet. Mange patienter oplever periodisk krampagtige mavesmerter, der skyldes, at væske og afføring udspiler et stykke af tyktarmen. Nogle patienter kan opleve periodisk kvalme.
Sygdommen forekommer hyppigst hos midaldrende kvinder. Op til 20.000 danskere kan lide af mikroskopisk kolit.
Af Liv Mygind/Samvirke

(CCF er patientforening, for de 6 mave- tarmsygdomme der nævnes i artiklen)

Læs artiklen på Samvirke - klik her



 
Af CCF den 05/08/15



CCF Magasinet nr. 110
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på vej til din postkasse! ... Læs mere
Af CCF den 26/04/18

Spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskema om, om du som patient, oplever dit behandlingsforløb som helhedsorienteret og personligt. ... Læs mere
Af CCF den 24/04/18

Ny bog i webshoppen
Vi har fået bogen "Tarme i topform" hjem ... Læs mere
Af CCF den 23/04/18

Ny hovedbestyrelse
Lørdag den 14. april blive årets landsgeneralforsamling afholdt. ... Læs mere
Af CCF den 17/04/18

Nyt informationshæfte
CCF har udgivet hæftet "Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom" ... Læs mere
Af CCF den 21/03/18

Colitis-Crohn Foreningen - 29 år!
I dag er det 29 år siden at Colitis-Crohn Foreningen blev stiftet. ... Læs mere
Af CCF den 15/03/18

Spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskema for dig med colitis ... Læs mere
Af CCF den 02/03/18

Landsgeneralforsamling 2018
Lørdag den 7 april 2018 afholdes der landsgeneralforsamling i Colitis-Crohn Foreningen ... Læs mere
Af CCF den 26/02/18

Forældre- børn kursus - Ny dato!
Så er der åben for tilmelding til årets forældre- børn kursus ... Læs mere
Af CCF den 02/02/18

Pressemeddelelse vedrørende TV 2 programmet " Kan man spise sig rask?"
Colitis-Crohn Foreningen må for det første præcisere at det at leve med Crohn eller Colitis, det er en kronisk sygdom, som desværre for mange af vores medlemmer er meget invaliderende, selv om de har prøvet både kostomlægninger, motion med mere. ... Læs mere
Af CCF den 05/01/18

Sidste nyt

05/08/15
Artikel fra Samvirke ... 
 
26/04/18
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på vej til din postkasse! ... 
 
24/04/18
Spørgeskema om, om du som patient, oplever dit behandlingsforløb som helhedsorienteret og ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member