Nyheder

Min IBS-historie

Irriterende Besværlig Sygdom - IBS
(Maria, 44 år, lærer på en handelsskole)

OPPUSTET, FORSTOPPET, KVALME, SMERTER I MAVEN, UTILPAS, KRONISK TRÆT, ONDT I KROPPEN, HOVEDPINE, KLØE, STORE MENSTRUATIONSSMERTER ETC.

Har du lignende symptomer? Måske er du også havnet i kassen med ”IBS diagnosen”.

For omkring 20 år siden
”Du har nervøs tyktarm” kommenterede lægen. Min eneste tanke var, at nu var jeg havnet i samme kategori som min mor. Hun havde altid beklaget sig over, at hendes problemer med maven blev omtalt som nervøst, og at der ingen hjælp var at hente. ”Du skal sørge for at spise groft brød, grønsager og frugt. Drik endelig meget vand og undgå stress”, fortsatte lægen. Jeg levede jo allerede sundt. Jeg var ung, i god form og gik op i kost. Prøvede at forklare lægen, at jeg allerede levede fornuftigt, men at jeg stadig var forstoppet og havde smerter i maven. Lægens reaktion var, at det var godt, og at jeg bare skulle fortsætte. Jeg kunne også prøve med Husk, som jeg kunne indtage dagligt.

I mellemtiden
Årene gik med forstoppelse, smerter i maven, lægebesøg, syreneutraliserende midler, adskillige kure, lægebesøg igen og igen. Hold da op, hvor har jeg dog brugt mange penge på syreneutraliserende midler, da den ene læge efter den anden også mente, at jeg havde for meget mavesyre eller mavekatar. Desværre hjalp det sjældent. Ind imellem kunne jeg ligge på sengen og vride mig af smerte. Smerterne kunne være så store, at blindtarmsbetændelse var oppe og vende flere gange. Her til skal siges, at jeg har den stadigvæk. Jeg havde gode perioder og dårlige perioder, men aldrig i nærheden af, hvordan jeg har det NU.

For omkring 9 år siden blev jeg akut indlagt med meget høje levertal, forhøjet insulintal, ekstrem kløe og store blå mærker på benene. De fandt aldrig ud af, hvorfor jeg havde det sådan. Efterfølgende har jeg været indlagt med lignende symptomer – især for høje levertal. Lægernes manglende viden om min tilstand mundede ud i ”Det virker som om, at du har fået en forgiftning”. Når jeg kigger tilbage på min daværende tilstand, så er jeg sikker på, at min krop kollapsede pga. IBS, og den stress kroppen er udsat for med en kronisk sygdom.

Efterfølgende gik det kun ned ad bakke, dog med gode perioder, hvor solen også skinnede på mig. Jeg var i denne periode især plaget af smerter i hele kroppen….faktisk følte jeg, at jeg havde influenza uden feber.
Jeg har været på sygehus og mavetarmlæge og fået foretaget gastroskopi og koloskopi flere gange. Hver gang har jeg fået diagnosen IBS. Efter en læges anbefaling opsøgte jeg en diætist på Hamlet for omkring 3 år siden, og jeg blev indviet i LFM. En ny verden med nye spændende udfordringer. Og så begyndte det at gå bedre i nogle år.

Den svære nutid
I november sidste år blev jeg sygemeldt med stress og IBS. Jeg havde ventet for længe med at sygemelde mig, så mine symptomer var overvældende. Jeg kunne ikke spise noget uden at få kvalme, jeg var svimmel, havde ondt i kroppen og kunne ikke slæbe mig afsted. Et halv år efter har jeg stadig de fleste af symptomerne. Min stress er under afvikling, men den ligger og lurer, da min krop konstant er i alarmberedenskab pga. af smerter og ubehag. Desværre er jeg en af dem, hvor LFM ikke længere hjælper mig andet end overfladisk. Hvis jeg f.eks. spiser løg eller hvidløg bliver jeg endnu dårligere.

Den lykkelige fremtid
Jeg er desperat, ulykkelig, afkræftet, desillusioneret og bekymret for min fremtid. Min IBS invaliderer mig for øjeblikket og forringer min livskvalitet. Jeg er begyndt at arbejde på deltid igen, men har svært ved at få en hverdag til at fungere. Men uden mine timer på arbejdsmarkedet ville jeg føle mig udelukket fra et almindeligt liv. Heldigvis er mand, børn, familie og venner forstående og støttende. 

Efter lægen anvisning for 20 år siden lever jeg stadig ”sundt”, dyrker sport, sover, tager vitaminer og kosttilskud. Jeg afventer stadig at fremtiden vil bringe velsignet bud.
 
Maria Rosenvold



(Irritabel tyktarm (Irritable bowel syndrome- IBS )
CCF's Facebookgrupper: IBS/irritabel tyktarm og Low FODMAP diet 


 
Af CCF den 09/04/15



Landsgeneralforsamling 2017
Den 8. april kl 14.00 afholdes der ordinær generalforsamling i Esbjerg. ... Læs mere
Af CCF den 07/03/17

CCF Magasinet nr. 105
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden. ... Læs mere
Af CCF den 03/02/17

I løbet af februar afholder lokalforeningerne generelforsamling.
Husk at møde op og støtte op om arbejdet i din lokalforening! ... Læs mere
Af CCF den 18/01/17

Ekstraordinær generalforsamling
Lørdag den 7. januar 2017 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling. ... Læs mere
Af CCF den 11/01/17

Info vedr. Landsformanden
Da Bente Buus Nielsen desværre har valgt at trække sig fra posten som Landsformand for Colitis-Crohn Foreningen ... Læs mere
Af CCF den 12/12/16

CCF Magasinet nr. 104
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 27/10/16

Entocort tabletter til rektalvæske får generelt klausuleret tilskud
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Entocort tabletter til rektalvæske skal have generelt klausuleret tilskud med virkning fra 24. oktober 2016. ... Læs mere
Af CCF den 25/10/16

Op mod 400.000 danskere lider af en autoimmun sygdom
Ny undersøgelse fra KORA ... Læs mere
Af CCF den 15/09/16

Mennesker mødes – venskaber opstår
Camilla og Lene ... Læs mere
Af CCF den 21/08/16

Mit navn er Thorbjørn
Jeg har colitis ulcerosa ... Læs mere
Af CCF den 12/08/16

Sidste nyt

09/04/15
Maria Rosenvold ... 
 
07/03/17
Den 8. april kl 14.00 afholdes der ordinær generalforsamling i Esbjerg. ... 
 
03/02/17
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden. ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member