Nyheder

Min IBS-historie

Jeg har haft IBS (også kaldet irritabel tyktarm) siden sommeren 2012.
I mit tilfælde startede det på en sommerferie på Rhodos. Jeg blev syg og fik ondt i maven og kunne næsten ikke holde mad i mig i nogle dage- da jeg kom hjem blev jeg undersøgt af lægen og fandt ud af at jeg havde fået en e.coli bakterie. Jeg fik 3 kraftige penicillin kure, før bakterierne var helt væk. Dog fortsatte mine symptomer og jeg kunne stort set ikke have en almindelig hverdag uden at løbe på toilet. Jeg blev derfor undersøgt bl.a. på Nyborg Hospital og fik en koloskopi af endetarmen, her kunne de konstatere at jeg havde irritabel tyktarm og de kunne kun råde og vejlede mig til at tænke over min kost fremadrettet, muligvis resten af livet. 

Jeg fik dog ikke nogle konkrete råd, udover at jeg skulle undgå fed og stærk mad.
Jeg gik rådvild og ked af det hjem og vidste ikke hvordan jeg nogensinde kunne lære, at leve med denne tarmsygdom. 

Diagnosen var enorm svær at kapere, der fandtes ingen behandling og ingen gode råd. Jeg kunne ikke opretholde en almindelig hverdag, jeg isolerede mig socialt fra fester og andre arrangementer i frygt for at få ondt i maven. Dette resulterede i en generaliseret angst. Jeg blev bange for at der ikke var et toilet i nærheden, da jeg var meget afhængig af det, dvs. arrangementer, biografen, at spise ude og risikere at få ondt i maven og at rejse både med bus, tog og fly var en stor kamp for mig. 

Midt i dette kaos, fandt jeg tilfældigvis en blog på nettet, som hedder "kære mave- fra nu af er det mig, der bestemmer". Her læste jeg om en pige, der var i samme situation som mig, og om en diæt kaldet "LOW FODMAP” som hun havde haft succes med. 
Jeg følte ikke at jeg havde noget at tabe og jeg begyndte at følge nogle af de opskrifter hun havde lagt op. Lige så stille vænnede jeg at vænne mig til at følge denne diæt og lærte hvilke ting jeg kunne og ikke kunne klare i min mave. Dengang var der dog ingen danske bøger og udvalget på hylderne var små, så det var en stor omvæltning at skulle gå igennem. 

I dag har jeg tabt mig 25 kilo, mest pga. omlægning af kosten og er gået fra overvægtig til slank og sund. 
Desuden har jeg overvundet min angst, ved hjælp af kognitiv terapi og støtte fra mine nærmeste. I dag er jeg ikke begrænset i mit sociale liv af min sygdom.
Så længe jeg følger diæten, så får jeg ikke ondt i maven, og så er der ikke noget at være bange for. Jeg kan sagtens bede tjeneren på restauranten om ikke at putte sauce på min bøf eller løg i min salat, og på den måde få en god oplevelse, selvom jeg er syg. 
Jeg har lært at leve med min irritable tyktarm.

Mvh. Stine Thejll
 


CCF's Facebookgrupper: IBS/irritabel tyktarm og Low FODMAP diet





 
Af CCF den 04/04/15



Producer Kristian viser vejen...
Ny kampagne ... Læs mere
Af CCF den 28/04/15

Irritabel tyktarm (IBS) – 10 gode historier
... Læs mere
Af CCF den 16/04/15

Patientklagesystemet er væsentligt forbedret
Ny evaluering ... Læs mere
Af CCF den 15/04/15

Min IBS-historie
Helena Søe ... Læs mere
Af CCF den 10/04/15

Min IBS-historie
Maria Rosenvold ... Læs mere
Af CCF den 09/04/15

Min IBS-historie
Christine Hansen ... Læs mere
Af CCF den 07/04/15

Min IBS-historie
Connie D’haene ... Læs mere
Af CCF den 06/04/15

Min IBS-historie
Betina Kevings ... Læs mere
Af CCF den 05/04/15

Min IBS-historie
Kirsten K. Steffensen ... Læs mere
Af CCF den 03/04/15

Sidste nyt

member
member
member