Nyheder

Min IBS-historie

Mit navn er Christina og dette er min historie, om mig og min tro følgesvend IBS (Irritabel Tyktarm).

Jeg er 29, bor sammen med min kæreste og vores lille kat i Aalborg. Til daglig læser jeg Civilingeniør indenfor Miljøteknologi på Aalborg Universitet og har et deltidsarbejde som rengøringsassistent. 

Jeg mødte min tro følgesvend IBS som 15 årig, blev indlagt på Nykøbing Falster sygehus med mistanke på blindtarmbetændelse. Årsagen til mine voldsomme mavesmerter var, at jeg ikke havde lavet "Bummelum" i 14 dage. Jeg fik noget afførende medicin og glemte alt om denne episode, indtil jeg som 20 årig opsøgte min egen læge. Nu var den gal igen, jeg havde konstant diarre og tabte en del kilo. Hun tog nogle blodprøver og jeg blev sendt hjem igen, med besked om at skulle vende tilbage efter en uge, hvis der ikke var bedring. Året efter dukker jeg op igen, da det var helt slemt nu med blod og slim i afføring. Fik beskeden af hende, at de allerede havde mistanke om kronisk tarmbetændelse året før. Nu fulgte der diverse undersøgelser på Køge hospital uden nogen resultat, flyttede derefter til Holbæk. Hvor jeg på Holbæk hospital fik at vide, at den var helt sikker at jeg havde enten Crohn eller Colitis, men de kunne ikke bevise det da jeg lige p.t. var rask. Dog skulle jeg vende tilbage hvis jeg blev syg igen. Der gik nogle år hvor jeg næsten ikke bemærkede mine fordøjelsesproblemer, indtil for 3 år siden blev jeg meget syg igen. De helt store undersøgelser blev sat i gang på Glostrup hospital, blev undersøgt i hoved og røv for at finde grunden. De 4 måneder var de mest ensomme i mit liv, på trods et stort social liv gik jeg for mig selv, med frygt for at jeg havde endetarmskræft eller colitis. Denne frygt blev indprentet i mig, takket været min læge der havde mistanke om det værste.  Hele forløbet sluttede med beskeden om at jeg havde irritabel tyktarm og der intet kunne gøres.

Min tro følgesvend IBS er en uforudsigelig ven, at have inde på livet, der gør livet til en daglig kamp. På de gode dage får jeg små tantekys af min ven, hvor jeg kun har en mild smerte og 10 toiletbesøg på en dag. Lige pludseligt bliver jeg taget med storm, en kold feber "influenza" lignende symptomer rammer min krop og jeg skal på toilettet med det samme. Derefter ligger jeg nærmest i fosterstilling og bliver helt tavs. Når det er allerværst, føles det som om at min ven IBS puster min mave op og sender små lorte afsted, hver eneste gang jeg skal slå en prut.

Min gode ven IBS (irritabel tyktarm) har franarret mig en del goder her i livet. Byturene er for længst lagt på hylden, hvis jeg endelig prøver at bevæge mig i byen, er den stensikker på at jeg er hjemme igen inden midnat. Hvem elsker ikke en god pizza fra det lokale pizzeria? Jeg gør..! Dog ved jeg, at hvis jeg indtager en pizza, kan jeg bagefter lægge mig i sengen og stor tude pga. voldsomme kolik smerter i maven.

Det har haft store konsekvenser for mit sociale liv, da man altid skal lægge en strategi for hvor man begiver sig hen (helst et toilet i nærheden). Udover kolik mavesmerter, oppustet mave og alle de andre symptomer, er man næsten konstant træt og uoplagt. Hvilket har resulteret i at det engang i mellem som en biograftur kan være helt uoverskueligt, pga. de utallige toiletbesøg.

Igennem mit årelange forløb med IBS, har jeg aldrig mødt en læge der kunne komme med en positiv feedback, på hvorledes man kunne forbedre ens hverdag. For mig virker det som om, at der stadig hersker en del uvidenhed omkring IBS hos de private læger og i vores sundhedsvæsen. Der er alt for mange af os der lider i stilhed, hjælp mig med at bryde tabuet og øge opmærksomheden omkring IBS.

Venlig Hilsen
Christina Bjerre Olsen



CCF's Facebookgrupper: IBS/irritabel tyktarm og Low FODMAP diet

 
Af CCF den 01/04/15



CCF Magasinet nr. 110
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på vej til din postkasse! ... Læs mere
Af CCF den 26/04/18

Spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskema om, om du som patient, oplever dit behandlingsforløb som helhedsorienteret og personligt. ... Læs mere
Af CCF den 24/04/18

Ny bog i webshoppen
Vi har fået bogen "Tarme i topform" hjem ... Læs mere
Af CCF den 23/04/18

Ny hovedbestyrelse
Lørdag den 14. april blive årets landsgeneralforsamling afholdt. ... Læs mere
Af CCF den 17/04/18

Nyt informationshæfte
CCF har udgivet hæftet "Ernæring og livsstil ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom" ... Læs mere
Af CCF den 21/03/18

Colitis-Crohn Foreningen - 29 år!
I dag er det 29 år siden at Colitis-Crohn Foreningen blev stiftet. ... Læs mere
Af CCF den 15/03/18

Spørgeskemaundersøgelse
Spørgeskema for dig med colitis ... Læs mere
Af CCF den 02/03/18

Landsgeneralforsamling 2018
Lørdag den 7 april 2018 afholdes der landsgeneralforsamling i Colitis-Crohn Foreningen ... Læs mere
Af CCF den 26/02/18

Forældre- børn kursus - Ny dato!
Så er der åben for tilmelding til årets forældre- børn kursus ... Læs mere
Af CCF den 02/02/18

Pressemeddelelse vedrørende TV 2 programmet " Kan man spise sig rask?"
Colitis-Crohn Foreningen må for det første præcisere at det at leve med Crohn eller Colitis, det er en kronisk sygdom, som desværre for mange af vores medlemmer er meget invaliderende, selv om de har prøvet både kostomlægninger, motion med mere. ... Læs mere
Af CCF den 05/01/18

Sidste nyt

01/04/15
Christina Bjerre Olsen ... 
 
26/04/18
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på vej til din postkasse! ... 
 
24/04/18
Spørgeskema om, om du som patient, oplever dit behandlingsforløb som helhedsorienteret og ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member