Nyheder

45 mio. kr. til forskning

Lundbeckfonden har tildelt 45 mio. kr. til en ny stor satsning, der skal nærstudere slimhinden i vores tarme og dens samspil med vores immunsystem. For dette spiller nemlig en meget vigtig rolle i forhold til vores helbred.

“Slimhinden i vores tarme er den største overflade i kroppen, og den er konstant udsat for fremmed materiale fra vores fødevarer og de hundrede tusinde milliarder eller to kilo mikroorganismer, der lever i vores tarme. Vi er derfor helt afhængige af immunsystemets evne til at håndtere alt dette, og nedbrud i disse mekanismer kan resultere i, at vi får kroniske inflammatoriske sygdomme som betændelse i tyndtarmen (Crohns) og tyktarmen (colitis ulcerosa), leddegigt, psoriasis og sklerose,” forklarer William Winston Agace, der er professor i slimhindeimmunologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Han skal lede det nye projekt, hvor der vil være særligt fokus på de kroniske tarmsygdomme Crohns og colitis ulcerosa, som altså skyldes immunsystemets fejlagtigheder. Et stigende antal danskere bliver ramt af disse sygdomme, som der mangler effektive og sikre behandlingsmetoder til.

“De forskellige faktorer i det lokale mikromiljø i tarmen er mistænkt for at spille en afgørende rolle i reguleringen af immunforsvarets reaktioner – både når det rammer rigtigt og forkert, men der er stort set ingen viden om de specifikke signaler, der styrer reguleringen i tarmen. I dette projekt samler vi derfor ekspertise inden for både slimhindeimmunologi, mave-tarmsygdomme, proteiner og systembiologi for at kortlægge signalerne,” forklarer William Winston Agace og fortsætter:

”Vi forventer, at vi i vores studier vil identificere nye mulige angrebspunkter til behandling af tarmsygdommene, og at denne nye viden også vil være vigtig i forhold til vores forståelse og behandling af de andre kroniske inflammatoriske og autoimmune sygdomme.”

Professor William Winston Agace fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi ved DTU Veterinærinstituttet skal lede projektet, og i projektgruppen deltager lektor Bengt Johansson-Lindbom fra DTU Veterinærinstituttet og Lund Universitet, professor Ole Haagen Nielsen fra Herlev Hospital, professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet samt professor Søren Brunak fra DTU Systembiologi.

Projekt bærer navnet ”Regional immune-modulation of mucosal inflammation” (RIMMI) og løber over fem år.

 
Af CCF den 20/03/15



Landsgeneralforsamling 2017
Den 8. april kl 14.00 afholdes der ordinær generalforsamling i Esbjerg. ... Læs mere
Af CCF den 07/03/17

CCF Magasinet nr. 105
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden. ... Læs mere
Af CCF den 03/02/17

I løbet af februar afholder lokalforeningerne generelforsamling.
Husk at møde op og støtte op om arbejdet i din lokalforening! ... Læs mere
Af CCF den 18/01/17

Ekstraordinær generalforsamling
Lørdag den 7. januar 2017 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling. ... Læs mere
Af CCF den 11/01/17

Info vedr. Landsformanden
Da Bente Buus Nielsen desværre har valgt at trække sig fra posten som Landsformand for Colitis-Crohn Foreningen ... Læs mere
Af CCF den 12/12/16

CCF Magasinet nr. 104
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden ... Læs mere
Af CCF den 27/10/16

Entocort tabletter til rektalvæske får generelt klausuleret tilskud
Lægemiddelstyrelsen har besluttet, at Entocort tabletter til rektalvæske skal have generelt klausuleret tilskud med virkning fra 24. oktober 2016. ... Læs mere
Af CCF den 25/10/16

Op mod 400.000 danskere lider af en autoimmun sygdom
Ny undersøgelse fra KORA ... Læs mere
Af CCF den 15/09/16

Mennesker mødes – venskaber opstår
Camilla og Lene ... Læs mere
Af CCF den 21/08/16

Mit navn er Thorbjørn
Jeg har colitis ulcerosa ... Læs mere
Af CCF den 12/08/16

Sidste nyt

20/03/15
Fokus på kroniske tarmsygdomme ... 
 
07/03/17
Den 8. april kl 14.00 afholdes der ordinær generalforsamling i Esbjerg. ... 
 
03/02/17
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på gaden. ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member