Nyheder

45 mio. kr. til forskning

Lundbeckfonden har tildelt 45 mio. kr. til en ny stor satsning, der skal nærstudere slimhinden i vores tarme og dens samspil med vores immunsystem. For dette spiller nemlig en meget vigtig rolle i forhold til vores helbred.

“Slimhinden i vores tarme er den største overflade i kroppen, og den er konstant udsat for fremmed materiale fra vores fødevarer og de hundrede tusinde milliarder eller to kilo mikroorganismer, der lever i vores tarme. Vi er derfor helt afhængige af immunsystemets evne til at håndtere alt dette, og nedbrud i disse mekanismer kan resultere i, at vi får kroniske inflammatoriske sygdomme som betændelse i tyndtarmen (Crohns) og tyktarmen (colitis ulcerosa), leddegigt, psoriasis og sklerose,” forklarer William Winston Agace, der er professor i slimhindeimmunologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Han skal lede det nye projekt, hvor der vil være særligt fokus på de kroniske tarmsygdomme Crohns og colitis ulcerosa, som altså skyldes immunsystemets fejlagtigheder. Et stigende antal danskere bliver ramt af disse sygdomme, som der mangler effektive og sikre behandlingsmetoder til.

“De forskellige faktorer i det lokale mikromiljø i tarmen er mistænkt for at spille en afgørende rolle i reguleringen af immunforsvarets reaktioner – både når det rammer rigtigt og forkert, men der er stort set ingen viden om de specifikke signaler, der styrer reguleringen i tarmen. I dette projekt samler vi derfor ekspertise inden for både slimhindeimmunologi, mave-tarmsygdomme, proteiner og systembiologi for at kortlægge signalerne,” forklarer William Winston Agace og fortsætter:

”Vi forventer, at vi i vores studier vil identificere nye mulige angrebspunkter til behandling af tarmsygdommene, og at denne nye viden også vil være vigtig i forhold til vores forståelse og behandling af de andre kroniske inflammatoriske og autoimmune sygdomme.”

Professor William Winston Agace fra Sektion for Immunologi og Vaccinologi ved DTU Veterinærinstituttet skal lede projektet, og i projektgruppen deltager lektor Bengt Johansson-Lindbom fra DTU Veterinærinstituttet og Lund Universitet, professor Ole Haagen Nielsen fra Herlev Hospital, professor Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet samt professor Søren Brunak fra DTU Systembiologi.

Projekt bærer navnet ”Regional immune-modulation of mucosal inflammation” (RIMMI) og løber over fem år.

 
Af CCF den 20/03/15



EFCCA Magasin nr. 3 2017
Her kan du læse det seneste nummer af EFCCAs magasin ... Læs mere
Af CCF den 11/12/17

Ny Low FODMAP kogebog og udsalg
Ny Low FODMAP kogebog, samt udsalg i webshoppen! ... Læs mere
Af CCF den 07/12/17

Landsmødet i Kerteminde, d. 2.-3. september 2017
Hvert år i den første weekend i september mødes formænd og repræsentanter fra lokalbestyrelserne med hovedbestyrelsen til det årlige landsmøde. ... Læs mere
Af Anne Brosbøl-Ravnborg, Østjylland den 06/11/17

Tid til vaccination mod influenza og lungebetændelse
Når immunsystemet er nedsat, har du højere risiko for at få influenza og lungebetændelse ... Læs mere
Af CCF den 03/11/17

CCF Magasinet nr. 108
Det nye nummer af CCF Magasinet er nu på vej til din postkasse! ... Læs mere
Af CCF den 26/10/17

Vil du være en del af CCFs ungdomsgruppe
Vi starter en ny national ungegruppe. ... Læs mere
Af CCF den 12/10/17

Kursus for dig mellem 26 og 35 år
I weekenden den 4. - 5. november. ... Læs mere
Af CCF den 09/10/17

Du er ikke Alene! – Gratis foredrags aften
I samarbejde med Patientforeningerne Copa og CCF afholder Focuscare/ Eakin foredrags aften med Kongehusets tidligere livvagt Kim Wilsborg. Foredraget er gratis. ... Læs mere
Af CCF den 05/10/17

Se symptomerne: Kronisk tarmbetændelse kommer sjældent alene
Én diagnose kommer sjældent alene. Det er virkeligheden for personer med kronisk tarmbetændelse og andre auto­immune sygdomme. ... Læs mere
Af CCF den 05/09/17

Toilet-aftale med Tønder Festivalen
Som medlem kan du benytte vores toilet-aftale hvis du skal på Tønder Festival. ... Læs mere
Af CCF den 21/08/17

Sidste nyt

20/03/15
Fokus på kroniske tarmsygdomme ... 
 
11/12/17
Her kan du læse det seneste nummer af EFCCAs magasin ... 
 
07/12/17
Ny Low FODMAP kogebog, samt udsalg i webshoppen! ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member