Nyheder

Læger og sygeplejersker vil give patienterne mere magt

Patienters individuelle ønsker og livsstil skal inddrages mere i behandlingen.
Det skal være slut med, at overlægen er kongen. Patienten skal være herre i eget liv og skal derfor i langt højere grad inddrages i tilrettelæggelsen af behandlingen. Sådan lyder meldingen fra både Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter (CCF), som er enige om, at fagfolkene har for meget at skulle have sagt, når det gælder behandlingen af patienter på danske sygehuse.

Erfaringer fra forsøg både herhjemme og i udlandet viser nemlig, at det fører til både højere kvalitet i behandlingen, større patienttilfredshed og besparelser i sundhedsvæsenet, hvis patienternes egne observationer og erfaringer inddrages mere. Hvad der er den rigtige behandling for den ene patient kan være helt forkert for den anden, selv om de fejler præcis det samme. Det afhænger af deres livssituation, og den bliver der slet ikke taget nok hensyn til i sygehusvæsenet i dag, mener de tre organisationer.

Derfor går Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter (CCF) nu ud med et fælles opråb til politikerne for at få ændret strukturer i sundhedsvæsenet, som hæmmer patientinddragelsen.

Fortrolige samtaler er nærmest umulige
Ud over en reformation af takstsystemet peger de tre organisationer på, at der skal undervises i patientinddragelse på uddannelserne, at der skal prioriteres midler til forskning i området og til indsamling og deling af den viden, der allerede findes. Praksis for patientinddragelse skal systematisk indarbejdes i alle officielle vejledninger til behandling af forskellige sygdomme, og de fysiske rammer på hospitalerne skal indrettes, så der er mulighed for at gennemføre fortrolige samtaler.

Danske Patienters formand Lars Engberg er sikker på, at et øget fokus på individet vil blive taget rigtig godt imod hos brugerne af det danske sundhedsvæsen.

»Der er slet ingen tvivl om, at det her vil gøre behandlingen af den enkelte patient bedre. Læger og sygeplejersker bruger objektive kriterier som blodprøver og scanningsresultater til at tilrettelægge et behandlingsforløb, men patienten kan bidrage med meget mere viden om for eksempel arbejdsforhold, personlige egenskaber, fremtidsønsker og livsstil, der alt sammen giver nye perspektiver til, hvad der er den rette behandling for lige præcis den patient«.

Sundhedsminister: Patientinddragelse er fremtiden
Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er overordentligt lydhør over for de tre organisationers pointer. Inddragelse af patienter og pårørende er noget af det, han er villig til at prioritere allerhøjest i udviklingen af det danske sundhedsvæsen, siger han, og regeringen har foreslået, at der afsættes 300 millioner kroner til området på den kommende finanslov.

Læs mere hos Danske Patienter, eller Politiken: http://pol.dk/2438896


Af CCF den 30/10/14



Sådan ser vi ud… resten er historie
Tina's historie ... Læs mere
Af CCF den 27/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Michael's historie ... Læs mere
Af CCF den 25/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Anne-Mette's historie ... Læs mere
Af CCF den 24/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Sara's historie ... Læs mere
Af CCF den 23/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Louise Kubicki's historie ... Læs mere
Af CCF den 22/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
AnnaTheresa's historie ... Læs mere
Af CCF den 21/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Katja's historie ... Læs mere
Af CCF den 20/12/14

To nye patient-ambassadører for CCF
Louise og Lene ... Læs mere
Af CCF den 19/12/14

1 ud af 10 er fejldiagnosticeret med IBS – og ikke IBD
... Læs mere
Af CCF den 18/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Malene's historie ... Læs mere
Af CCF den 18/12/14

Sidste nyt

member
member