Nyheder

Mænd og kvinders tarmbakterier påvirkes forskelligt af kosten

Gennem de seneste år har forskere i stigende grad påvist, at bakterierne i vores tarme spiller en afgørende rolle for vores fysiske og psykiske sundhed.

Tidligere forskning har vist, at maden, vi spiser, ændrer vores sammensætning af bakterier i tarmen, og den funktion bakterierne har. Nu viser en ny undersøgelse udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Communications, at effekten er forskellig fra mænd til kvinder.

»Resultatet er interessant og kan blive afgørende for fremtidens forskning og den kostrådgivning, der gives til befolkningen. Det kan således få betydning for fremtidige forsøg på at forebygge og behandle sygdomme med kostændringer, der kan bremse sygdomsudvikling eller mindske risikoen for sygdom,« siger professor Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

»Bakterierne, vi har i tarmene, er med til at styre mange funktioner i vores kroppe, og det er ret sikkert, at tarmbakterierne kan påvirke vores sundhedstilstand. Man mistænker, at en forkert tarmbakterie-økologi kan være årsag til alvorlige lidelser som type 2-diabetes,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Det er både mængden af de forskellige bakterier, der rykkes, alt efter ens kost, men kosten ændrer også på, hvilke typer af bakterier der findes i vores tarm. Det tager ikke mere end få dage, før man kan spore en kostændring i tarmbakterierne.

»Vi ved for eksempel, at en fed kost kan fremme bakterier, der skaber en mild form for betændelse i kroppen. Hvorimod en fedtfattig og grøntsagsrig kost mindsker eller fjerner betændelsestilstanden. Men undersøgelsen peger altså på, at mænd og kvinder kunne reagere forskelligt på fedt og grøntsager,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Hvis undersøgelsens resultater kan bekræftes af andre forskere, så vil det komme til at påvirke forskningen fremover. For eksempel er vi sammen med andre danske forskere i gang med at lave et stort interventionsstudie, hvor vi undersøger tarmbakterierne i forhold til kostens indhold af gluten. Også i det projekt vil vi se, om der er et samspil mellem køn og madens påvirkning af tarmbakteriernes sammensætning og funktion,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Måske er vi vidne til de første skridt i retning af udviklingen af en videnskabelige basis for, hvad man kunne kalde en skræddersyet, individuel kost,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Læs mere på videnskab.dk - klik her

Forskningsartikel fra Nature Communications - klik her
 
Af CCF den 30/07/14



Sådan ser vi ud… resten er historie
Tina's historie ... Læs mere
Af CCF den 27/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Michael's historie ... Læs mere
Af CCF den 25/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Anne-Mette's historie ... Læs mere
Af CCF den 24/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Sara's historie ... Læs mere
Af CCF den 23/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Louise Kubicki's historie ... Læs mere
Af CCF den 22/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
AnnaTheresa's historie ... Læs mere
Af CCF den 21/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Katja's historie ... Læs mere
Af CCF den 20/12/14

To nye patient-ambassadører for CCF
Louise og Lene ... Læs mere
Af CCF den 19/12/14

1 ud af 10 er fejldiagnosticeret med IBS – og ikke IBD
... Læs mere
Af CCF den 18/12/14

Sådan ser vi ud… resten er historie
Malene's historie ... Læs mere
Af CCF den 18/12/14

Sidste nyt

member
member