Nyheder

Et medlems historie...

Jeg har et liv som er værd at leve!

Mit navn er Katrine og jeg er 22 år gammel.
Da jeg var 16 fik jeg konstateret colitis ulcerosa - og ikke en mild en af slagsen. Det tog rundt regnet 4 år før der kom ordentlig ro på.

Nu er det snart et år siden jeg fik beskeden om, at min lever nok ikke holder længe endnu - og det går jo egentlig "okay". Jeg bliver fulgt tæt på Afdeling V. I Århus (og er også indimellem på Rigshospitalet) og har et helt fantastisk forhold til min læge, som reagerer med det samme jeg ringer.
Jeg knokler på studiet for at følge med, og læser i perioder på en smule nedsat tid. Jeg er omgivet af mennesker i mit liv, som støtter mig, elsker mig og forstår når mine begrænsninger går ud over dem, og det er jeg så uendelig taknemmelig for.

Jeg har valgt at få tatoveret fem tegn på min underarm for at minde mig selv om, at jeg har et liv som er værd at leve. Det første tegn er Venus-tegnet (kvinde-tegnet) som symboliserer at jeg er en kvinde som alle andre - smuk som en hvilken som helst anden kvinde, på trods af mine indre "skavanker". Det andet tegn er korset, som symboliserer min tro på Gud, som i den grad har hjulpet mig gennem svære tider. Det tredje tegn er Colitis-Crohn foreningens logo, og som for mig symboliserer alle mine sygdomme, som i den grad har indflydelse på mit liv. Det fjerde tegn er et hjerte, som her symboliserer den kærlighed jeg er omgivet af og den kærlighed jeg selv føler, for de mennesker der er i mit liv. Det sidste tegn er mit stjernetegn tyren. Det er der for at minde mig om, at jeg er andet og mere end bare mine sygdomme.

Tatoveringen sidder først og fremmest på underarmen for at jeg selv kan se den og blive mindet om de ting - men også for at mennesker jeg møder kan se den. For mig er mine sygdomme ikke et tabu, og jeg fortæller gerne om det, da jeg ved, at mange andre har det svært med at forklare detaljerne. Så hvis jeg kan gøre det lettere for bare én anden syg, ved at fortælle hvad jeg ved og har været igennem - så er der pludselig meget mere mening i galskaben.

- Katrine Zeuner

Læs hele Katrines historie - klik her



 
Af CCF den 13/07/14



Verdens Toilet Dag
19. november ... Læs mere
Af CCF den 19/11/14

Spørg psykologen - samarbejde
Opstart: Tirsdag d. 2. december 2014 ... Læs mere
Af CCF den 15/11/14

Nyhedsbrev - okt./nov. 2014
... ... Læs mere
Af CCF den 14/11/14

CCF Magasinet nr. 96
November ... Læs mere
Af CCF den 10/11/14

Læger og sygeplejersker vil give patienterne mere magt
Fokus på patienten ... Læs mere
Af CCF den 30/10/14

En god behandling begynder med en god dialog
Patienter og pårørende ... Læs mere
Af CCF den 28/10/14

Forskningsstøtte 2014
CCF støtter forskning ... Læs mere
Af CCF den 25/10/14

Patientstøtte uddelt for 2014
10 modtagere af i alt 25.ooo kr. ... Læs mere
Af CCF den 23/10/14

Patientinddragelse - Lene Romer Halby
Hvorfor er inddragelse af patienter så vigtig... ... Læs mere
Af CCF den 16/10/14

Nyt Fra EFCCA
Europæisk sammenslutning af "CCF"-foreninger ... Læs mere
Af CCF den 15/10/14

Sidste nyt

13/07/14
Et liv værd at leve ... 
 
19/11/14
19. november ... 
 
15/11/14
Opstart: Tirsdag d. 2. december 2014 ... 
 
Gå til nyhedsarkiv
member
member